Information om ægte tæpper

Fyldestgørende og brugbar information om ægte tæpper og kelim, finder man hos passionerede fagfolk eller i litteraturen. I Belle har familien Munkholm beskæftiget sig med ægte persiske tæpper i 4 generationer. Gennem disse mange år har de samlet en unik viden om ægte tæpper og deres oprindelse i orienten. Familien har medvirket i dokumentarfilm og TV-udsendelser om ægte tæpper og har stillet op til utallige interviews i den danske presse. De har desuden skrevet anerkendte bøger om emnet og produceret en række informationsvideoer om ægte tæpper, som findes herunder.

Herunder findes mange uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden

Hvis du ikke kan finde den ønskede information om ægte tæpper herunder, er du velkommen til at rette henvendelse til Martin Munkholm. Du finder kontaktoplysninger under menupunktet kontakt.

Der er forskel på tæppehandlere!

Nogle tæppehandlere er købmænd og andre er passionerede tæppespecialister med stor fagviden og tæppeforstand.

Spørgsmål og svar

FAQ er et fast indslag på mange internetsider om emner og produkter. 

Her er et udvalg af Frequently Asked Questions – ofte stillede spørgsmål – til tæppehandleren.

Hvorfor er der læder/plasticbånd langs kanterne på bagsiden af mange tæpper?

Oprindeligt satte man stift læderbånd på kanterne af tæppernes bagside, hvis de havde tendens til at rulle i kanten, så de ikke lå glat på gulvet. På den måde kunne man få tæpperne til at ligge ordentligt på gulvet. I dag er det en standardprocedure, at man syer kantbånd på stort set alle tæpper. Kvaliteten på det kantbånd, man bruger, er dog i langt de fleste tilfælde alt for dårlig, det er for blødt. Hvis det bliver syet på af en arbejder, som ikke kan gøre det rigtigt, kan det nærmere være med til at skabe et problem frem for at løse det: Man får et perfekt tæppe til at ligge forkert. Jeg ser helst, at kantbåndet kun bliver brugt, når det er nødvendigt, og at man så bruger et bånd i en ordentlig kvalitet. I langt de fleste tilfælde anbefaler jeg, at man bare klipper kantbåndet af med en almindelig saks, hvis det sidder på et tæppe, som ikke ruller i kanten. Det kan man nemt selv gøre eller bede sin tæppehandler om at gøre. Kantbåndet bliver alligevel ofte ødelagt, hvis tæppet sendes til vask.

Kan silketæpper ligge på gulvet?

Silketæpper er mere slidstærke, end de fleste regner med, men de er ikke så robuste som de gode uldtæpper. Silketæpperne kan sagtens bruges på gulvet, men de egner sig ikke til at ligge lige netop der, hvor der er risiko for mest slitage. Placer dem derfor uden for de mest trafikerede gangbaner i huset.

Hvad gør man, hvis man spilder noget på sit tæppe?

Spilder man væske på tæppet, er det nemmest bare at suge væsken op med køkkenrullepapir. Tag rigeligt papir og læg det oven på pletten. Stå gerne på papiret for at presse det ned i tæppet, så det kan suge så meget af væsken op som muligt. Tør herefter tæppet af i luvens retning med en fugtig klud, gerne med lidt sæbespånevand. Hvis pletten ikke er flydende væske, tør da først af i luvens retning, gerne med køkkenrulle, og tør herefter af igen – som før nævnt – i luvens retning med en fugtig klud, gerne med lidt sæbespånevand. Vær opmærksom på, at katte- og hundetis kan være problematisk, fordi det indeholder ammoniak, som kan opløse farverne og få dem til at smitte af. Hvis der alligevel kommer en plet på tæppet, bør man indlevere det til vask hos en tæppefagmand. Se i øvrigt næste spørgsmål og svar.

Kan man få sit tæppe renset, når det er snavset?

Hvis tæppet er blevet snavset af mange års brug, eller hvis der er kommet en plet på tæppet, bør man indlevere det til vask hos en tæppefagmand. Forsøg aldrig selv at vaske det og undgå at få det kemisk renset, da det er ødelæggende for tæppet. Langt de fleste tæpper bliver fine og rene efter vasken, men det sker, at der er pletter, som ikke forsvinder ved en almindelig vask. Disse pletter kan dog stort set altid fjernes af en tæppereparatør. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, koster det naturligvis lidt ekstra.

Hvor tit skal man vaske sine tæpper?

Ægte tæpper bør man kun vaske, når de er snavsede eller plettede. Derfor er det individuelt, hvor ofte det bør gøres. Jeg har set tæpper, som er brugt i både 20 og 25 år, men på ingen måde trænger til at blive vasket. Modsat har jeg set tæpper, som trænger til vask efter få års brug. Det afhænger af tæppets kvalitet og af, hvordan det bliver brugt. Vaskeprocessen kan være hård for et tæppe, derfor bør man kun vaske tæpperne, når de virkelig trænger til det.

Bliver et tæppe rent af at komme ud i sneen?

Det er et godt gammelt råd at lægge sine tæpper ud i nyfalden frostsne. Man skal huske at rulle tæppet sammen og stille det ud i kulden først. Når det er kølet lidt ned, lægger man tæppet i den nyfaldne frostsne med luven nedad og banker det på bagsiden. Vend herefter tæppet om og børst det af i luvens retning med en stiv børste. Gentag eventuelt processen. Hvis tæppet er meget snavset, bør det dog indleveres til vask i stedet.

Må man støvsuge sine tæpper?

Man kan roligt støvsuge sine ægte tæpper. Det er vigtigt at gøre det i luvens retning, og det er en god ide at åbne lidt for luftspjældet på støvsugerens rør, så der ikke suges alt for kraftigt.

Falmer farverne i et rigtigt ægte tæppe?

Alt falmer med tiden, når det udsættes for lys og luft. Direkte sollys får naturligvis falmningsprocessen til at gå særligt hurtigt. Det gælder for ægte tæpper, som det gælder for alle andre ting. Der er stor forskel på lysægtheden i tæppernes farver, og alt efter farvernes kvalitet er det forskelligt, hvordan falmningen påvirker tæppet. Det er altid en god ide at endevende sine tæpper en gang om året. På den måde fordeler man slid og falmning jævnt over hele tæppet.

Kan et tæppe blive ødelagt af møl?

Mange tror, at mølangreb er et problem, som hører fortiden til. Møl elsker ro, mørke og uld. Tæpper, som ligger i rum, der ikke bruges ofte eller under møbler, hvor det er svært at komme til med støvsugeren, er i farezonen. Det gælder også for tæpper, som hænger på væggen, og især for tæpper, som bliver opmagasineret. Det er vigtigt at støvsuge eller børste tæpperne jævnligt, hvad enten de ligger på gulvet, eller de hænger på væggen. Har man pakket et tæppe væk, er det en god ide at kigge til det med jævne mellemrum eller sprøjte det præventivt med mølgift. Den største risiko findes ved gamle tæpper, som ikke er alt for rene.

Skal der underlag under et ægte tæppe?

Det er ofte en god ide at have et godt stykke underlag under sit tæppe. For det første undgår man, at tæppet skrider og kommer til at ligge forkert. For det andet beskytter underlaget tæppet for slid på bagsiden; dette gælder i særlig høj grad, når tæppet ligger på et klinkegulv.

Kan man få et ægte tæppe til at ligge ordentligt på et væg-til-væg-tæppe?

Ligesom ægte tæpper har en retning i luven, så har maskintæpper og væg-til-væg-tæpper det typisk også. Hvis man lægger et tæppe oven på et andet tæppe, hvad enten det er et ægte tæppe eller et væg-til-væg-tæppe, så vil det øverste tæppe altid vandre i retning med luven på det nederste tæppe. Dette kan dog i de fleste tilfælde afhjælpes med et stykke godt tæppeunderlag.

Hvor lang tid kan et ægte tæppe holde?

Det er meget individuelt og afhænger af det enkelte tæppes kvalitet og brug – og af, om der tages hensyn til det. Der findes meget gamle tæpper, som stadig er i brug, og som ser fantastisk smukke ud. Der findes også tæpper i mindre gode kvaliteter, som bliver triste at se på efter ganske få års brug. De kan måske nok holde længe, men det er ikke nogen fornøjelse at se på dem.

Hvor lang tid tager det at lave et ægte tæppe?

Hvor lang tid, det tager at knytte et ægte tæppe, er svært at sige præcist. Det afhænger bl.a. af, hvor effektivt der arbejdes på det. Mange tæpper knyttes som husflidsarbejde, og der arbejdes på dem i årevis, før de er helt færdige. En tommelfingerregel siger, at en dygtig, professionel knytter kan knytte ca. en million knuder om året. Så kan man selv regne sig frem til tidsforbruget.

Bliver de fineste tæpper lavet af børn?

Det kræver mange års erfaring at knytte et ægte tæppe i en særlig fin kvalitet. Dermed er det ikke muligt at lade arbejdet udføre af børn. Børnearbejde i tæppebranchen ser man udelukkende der, hvor der produceres tæpper i billige kvaliteter. Jeg vil gerne her understrege, at hverken mine forældre, min søster eller jeg selv har set tilfælde af børnearbejde på vores utallige rejser til Iran, end ikke hos nomaderne, som knytter de groveste tæpper i Iran. Det er mit klare indtryk, at man skal lede i de lande, som producerer billige kopitæpper, hvis man skal finde tilfælde af børnearbejde i forbindelse med produktion af ægte tæpper.

Hvordan opbevarer man et tæppe, som ikke er i brug?

Når det handler om ægte tæpper, er min holdning, at man enten skal bruge dem eller skille sig af med dem. Jeg har alt for mange gange oplevet, at ægte tæpper er blevet pakket væk, opmagasineret. Når de så pakkes ud, er de blevet ødelagt af møl, mus eller fugt. Det er rigtig ærgerligt. Skal de absolut opmagasineres, er det vigtigt, at de er rene og tørre. De bør rulles om et paprør, ikke foldes sammen. Desuden bør de præventivt behandles med mølgift og pakkes ind i plastic med nogle få åndehuller, som kan prikkes med en nål.

Kan ægte tæpper repareres, når de går i stykker?

Næsten alle former for reparation kan lade sig gøre. Det er et spørgsmål om tæppets værdi, hvorvidt det betaler sig. Det gør det dog i langt de fleste tilfælde, og tæpperne kan jo også have affektionsværdi. Der kan forholdsvist nemt og billigt laves nye kantsyninger og frynser på de fleste tæpper. Huller i luven efter slitage, cigaretskod eller hundebid kan også repareres, og farveudløb kan fjernes. Nogle af opgaverne tager naturligvis en del tid, eftersom det er håndarbejde, og så koster det også derefter. Men der sker jo ikke noget ved at få et uforpligtende tilbud af sin tæppehandler. En ting er helt sikker, jo før man får det lavet, jo billigere er det. Jeg ser ofte, at en lille skade har fået lov at udvikle sig til en stor og mere bekostelig reparation. Derfor er mit råd, at man skal få reparationerne udført i tide.

Er ægte tæpper en god investering?

Om ægte tæpper er en god investering afhænger af, hvad man mener med investering. Hvis man tror, at man kan købe et ægte tæppe, slide på det i 5-10 år og så sælge det med fed fortjeneste, bliver man sandsynligvis skuffet, alene på grund af momsen på 25 % her i Danmark. Uanset om man vil sælge sit tæppe på auktion eller via en tæppehandler, er det forbundet med omkostninger. Tæpperne skal stige meget, før der er plads til både moms, salgssalær og fortjeneste. Den model er nok lidt urealistisk. Hvis man derimod sammenligner med, hvad man efter 10 år skal betale for et tilsvarende tæppe, så vil det sandsynligvis vise sig at have været en glimrende investering. Kvalitetstæpperne er nemlig steget ret meget i pris de senere år. Hvis man skal se ægte tæpper som en investering, skal det være langsigtet, og man skal notere sig, at man selv har glæde af dem undervejs, samt at det sandsynligvis bliver ens børn, børnebørn eller oldebørn, der kommer til at indløse gevinsten og ikke en selv. For at der kan være tale om en god investering, er det naturligvis en forudsætning, at man køber et tæppe i topkvalitet. Priserne på ægte tæpper afhænger også lidt af moden inden for indretning.

Er ægte tæpper in eller yt?

Det er min klare fornemmelse, at tæpperne i den grad er på vej til at blive in igen. Efter en lang periode med minimalistisk og upersonlig indretningskultur er personlighed, hygge og lidt ”kant” på vej ind i vores indretningskultur igen sammen med noget unikt, som fortæller en historie fra fremmede kulturer. Ikke mindst ønsker vi os en behagelig akustik. Ægte tæpper skaber hygge og har ”kant”, de skaber en behagelig akustik, samtidig med at de oser af kultur og historie. Tiderne skifter, og sammen med tiderne skifter moden. Ligegyldigt om vi vil være ved det eller ej, så bliver vi påvirket af den. Derfor vil der altid være op- og nedture for de ægte tæppers popularitet, og det vil også være forskelligt, hvilke typer af ægte tæpper, der er in. De tæppetyper, vi solgte med arme og ben i 1990’erne, kan være svære at sælge i dag, men de bliver garanteret in igen engang. Ægte persiske tæpper er et verdensomspændende ”brand”, og hvis man er så heldig at eje et ægte kvalitetstæppe, vil man også altid kunne finde en egnet plads til det. Eller der er andre ude i den store verden, der kan.

test 2

test 2

TEST

TEST TEST TEST

provinser

Abadeh Rugs

Ude midt i et ørkenlignende landskab, midt imellem Isfahan og Shiraz ligger byen Abadeh. Herfra kommer nogle fantastiske tæpper. De er robuste og kan holde til at blive brugt i mange år, uden de kommer til at bære tydeligt præg af brug. Knudetallet er 160.000-360.000 pr. m2. Der anvendes hovedsageligt Senneh-knuder, og der er næsten altid brugt uld af en god kvalitet.

Mere om Abadeh Rugs

Afghan Tæpper

Afghanistan har stolte og gamle traditioner, når det gælder håndknyttede tæpper. Nomadefolk i det meste af landet har knyttet tæpper langt tilbage i historien. De afghanske tæpper har aldrig helt opnået den samme status som eksempelvis de persiske, kaukasiske og turkmenske tæpper har, men især de gamle afghanske tæpper var skønne kunstværker.

Mere om Afghan Tæpper

Afshar

Kører man sydøst fra Yazd mod byen Kirman, kommer man til byen Shar-Babak. Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Afshar

Ardebil

I byen Ardebil knyttes i dag tæpper, hvis mønstre minder meget om de kaukasiske tæppemønstre. Det er store, geometriske medaljoner og stiliserede dyr og blomster i overvejende gyldne og lyse pastelfarver. Her knyttes også mange tæpper med Herati-mønster i rustfarver. Det er værkstedstæpper, og uldkvaliteten varierer meget. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder. Farverne er oftest syntetiske. Det er typisk tæpper, som kan købes til en forholdsvis overkommelig pris.

Mere om Ardebil

Ardekan

Tæppenavne som Natans, Aron og Ardekan ses ofte i handelen. Mønstermæssigt ligner disse tæpper Keshan-tæpperne til forveksling, men der er store forskelle. idet materialer og knytning ligger på et meget lavere kvalitetsniveau. Disse tæpper ligger da også i den billige ende af prisskalaen. De har typisk 100.000-250.000 knuder pr. m2. Det er tæppehandlerens ansvar at være ærlig eller vidende om, hvad han har med at gøre, så han benævner tæpperne rigtigt på prisskiltet med navne som Natanas-Keshan, Aron-Keshan, Ardekan-Keshan. Der knyttes også tæpper med Keshan-møsnter i Nadjafabad og helt i Mashad.

Mere om Ardekan

Azadabad-Hamedan

Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området.

Mere om Azadabad-Hamedan

Babaheidar

I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Babaheydar. Her knyttes tæpper, som er meget beslægtede med Bakhtiar-tæpperne. De er dog lidt mere geometriske i formerne og kan til tider være meget grove i knytningen. 80.000-160.000 knuder pr. m2 er meget almindeligt. Til gengæld er de knyttet af en fantastisk god uld, som stort set altid er farvet med naturfarver. Det er meget charmerende tæpper, som er robuste i brug.

Mere om Babaheidar

Baktiar

Bakhtiar, Kurdernes By. En stor del af Bakhtiar-tæpperne bliver knyttet i og omkring byen Shahrecord af en befolkning, der tidligere levede en nomadetilværelse, men som i dag er blevet fastboende. Her knytter man med Senneh-knuder, og mønstrene er meget inspireret af Isfahan-tæppernes medaljoner og blomsterranker. De er dog ikke nær så fint knyttet. Knudetætheden er også her typisk 100.000-250.000 pr. m2.

Mere om Baktiar

Belouch

Belouch-tæpper knyttes i den østlige del af Khorassan og hele vejen langs den iranske grænse til Pakistan og Afghanistan. De knyttes mest af Belouch-nomader, men også af fastboende i byerne Turbat-i-Jam og Turbat-i-Haidari samt i Firdaus. Det er som regel rolige tæpper med mange borter. Alle er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Kvaliteten på Belouch-tæpper er noget af det, der kan svinge allermest, og det er vanskeligt at angive et knudetal – det kan svinge helt fra 80.000 til 750.000 pr. m2.

Mere om Belouch

Bidjar

Tæpperne fra byerne Bidjar og Tekab samt de omkringliggende landsbyer er berømte for den særlige knytteteknik, der er benyttet, samt den høje kvalitet. De er blandt de kraftigste tæppetyper, man overhovedet kan købe. De rigtige Bidjar-tæpper er nogle af de tungeste og i forhold til garntykkelsen tættest knyttede tæpper, man ser i handelen. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Bidjar

Birdjand-Moud

Birdjand-tæppernes mønstre er Herati-mønster, indrammet i en stor, stiliseret medaljon og som oftest holdt i lys beige, blå, gyldne og orange farver. Kæde- og skudtråde er bomuld med en mellemhøj luv af god uldkvalitet. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Knudetætheden er 200.000-400.000 pr. m2.

Mere om Birdjand-Moud

Bitkoneh

Bidgoneh-tæpperne kommer fra samme område som Goltug-tæpperne. De kan på mange måder sammenlignes med hinanden, men Bidgoneh-tæpperne er som regel meget finere knyttet, og der ses ikke mange af dem på markedet. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Bitkoneh

Bochara

Tæpperne knyttes i det store område, nord for Iran, øst for Det Kaspiske Hav mod Afghanistan i øst. Bochara er et tæppenavn, man ofte hører, men det betyder ikke, at tæpperne er knyttet i byen. Mønstrene er ofte tarantelmønstre eller en eller flere rækker af oktagoner, man kalder dem også for roser (Güll). Kontrastfarverne til den røde bundfarve er sort, indigo eller beige. Tæpperne knyttes på vandretliggende væve med uld i en god kvalitet og en tæthed på 160.000-500.000 knuder pr. m2.

Mere om Bochara

Burdjerd-Hamedan

Burudjerd er i den sydligste del af Hamadan-området. Tæpperne minder i kvalitet meget om tæpperne fra Tusserghan. Mønstret er som oftest Boteh-mønster (flamme-mønster), Herati-mønster eller store, stiliserede blomstermotiver på en indigo/mørkeblå eller koksfarvet bund.

Mere om Burdjerd-Hamedan

Chinese Carpets

Mønstrene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag.

Mere om Chinese Carpets

Dardjazin-Hamedan

Dardjasin-tæpperne er typisk mere blomstrede end de fleste andre tæpper fra Hamadan-området. De har dog stadig det rustikke udtryk og ses både med beige, rød og blå bundfarve. Tætheden er typisk 120.000-250.000 knuder pr. m2.

Mere om Dardjazin-Hamedan

Djozan

Djozan finder man ligeledes tæt på grænsen til Arak-området. Tæpper herfra kan man både kvalitets- og mønstermæssigt udmærket sammenligne med tæpperne fra Saroug. Dog er der sjældent tale om kraftige, men snarere om mere dæmpede røde og blå farver samt indigo/mørkeblå. De ses ofte med medaljon på en indigofarvet bund med Herati-mønster. Djozan-tæpperne kan være lidt mere rustikke i udtrykket og har ofte et letgenkendeligt ”perlekædemønster” i hovedborten.

Mere om Djozan

Doroksh-Moud

I byen Doroksh knytter man tæpper med de samme mønstre som i Moud-tæpperne. De er ofte signerede med enten tæppeknytterens eller værkstedets navn. Silke er almindeligt anvendt, og kvaliteten er lidt finere end Moud-tæppernes. I handelen koster de også lidt mere.

Mere om Doroksh-Moud

Edelgrund

Edelgrund kelim og tæpper. Kendte og anerkendte tæppehandlerfamilier som familierne Borhani og Mohammadzadeh, som er iranske tæppehandlere, står bag et nyt koncept med kelimtæpper og moderne knyttede tæpper. Navnet er Edelgrund og der er tale om tæpper i særklasse. Sammen med et par iranske tæppedesignere har de opstartet produktion af moderne, knyttede og kelimtæpper i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran. Deres koncept er rodfæstet i de gamle traditioner, selv om udtrykket er helt moderne. De anvender markedets bedste råmaterialer, både når det gælder uld og farver. Disse kelim væves i smalle baner, som nomaderne har gjort det i århundreder. Herefter syes de sammen, og der kan produceres tæpper i alle tænkelige størrelser på denne måde. Der er tale om moderne design. Mønstrene er gamle, traditionelle mønstre. Det er sammensætningen af dem og farveholdningen, der er ny. De er meget dekorative og hører til i den mere kostbare ende af prisskalaen for nyproducerede kelimtæpper, men det har sin berettigelse.

Mere om Edelgrund

Farahan

Ferahan, Farahan, Feraghan. Her laves meget smukke tæpper i gode, tætknyttede kvaliteter. Den lokale uldkvalitet er glansfuld og god. Mange af de tæpper, der i dag knyttes i byen Ibrahimabad, bliver knyttet efter de gamle traditioner, og de er næsten de eneste, der endnu med rette kan kalde sig Ferahan. Mønstret er som oftest Herati-mønster (også kaldet Ferahan-mønster), som dækker hele tæppet, indrammet af en Herati-bort og flere små borter. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder, og knudetallet ligger på 200.000-500.000 pr. m2.

Mere om Farahan

Gabbeh

Gabbeh-tæpper er grove og meget rustikke nomadetæpper, som fortrinsvis bliver knyttet af Kashgai-nomader i Fars-provinsen i Sydiran. Gabbeh-tæpperne er meget enkle i mønstrene. Nogle af dem er næsten helt ensfarvede, bare knyttet af ubehandlede garner, som ulden er, når den klippes af fårene. Andre er stribede eller har få, primitive mønstre eller motiver med mennesker og dyr, som er rammet ind af en hovedbort. Selv om Gabbeh-tæpperne er meget groft knyttet, er de alligevel meget robuste på grund af de gode råmaterialer. Man kunne fristes til at tro, at Gabbeh-tæpperne er et forsøg på at lefle for moderne møbeldesign, men Kashgai-nomaderne har knyttet deres Gabbeh-tæpper i denne stil langt tilbage i tiden. Det nye på dette område er, at man er begyndt at bruge flere farver, end man gjorde tidligere. I dag findes Gabbeh-tæpperne i næsten alle tænkelige farver. De er også blevet så efterspurgte, at man er begyndt at producere dem på kommerciel basis uden for Fars-provinsen. De knyttes med 60.000-120.000 knuder pr. m2.

Mere om Gabbeh

Garadje

Garadje, Karadja, Karaja. (Generelt robuste og slidstærke brugstæpper) Nær Heriz knyttes Garadje-tæpper. De ses mest i små størrelser og som lange, smalle løbere med geometriske medaljoner. Kvaliteten er som oftest middel eller lidt under. Det er typisk robuste tæpper, som ikke er dyre i handelen. Dog er der samlere, som er på udkig efter de lidt ældre og finere eksemplarer. Kæde- og skudtråde er bomuld, knuden Ghiordes og knudetallet ligger på 80.000-150.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Bardjid-tæpperne er sjældne at se i handelen i dag.

Mere om Garadje

Ghazwin

Gazwin, Ghazvin, Qazvin, Kazvin, Kazwin. Gazwin finder man ca. 300 km vest for Teheran. Produktionen af tæpper i byen stoppede stort set i løbet af 1930’erne. Det er typisk tæpper i god kvalitet med 400.000-700.000 knuder pr. m2. De kan minde meget om tæpperne fra Keshan, men virker lidt mere rustikke i udtrykket. Der findes ikke mange af dem i handelen, og derfor er de eftertragtede blandt samlere.

Mere om Ghazwin

Giassabad

Ghiassabad, Giassabad. Om de tæpper, der i handelen i dag bliver betegnet Ghiassabad-tæpper, kan man sige det samme som om Saroug-tæpperne. Blot er tæpperne fra Ghiassabad som regel endnu finere i kvaliteten, og mønstrene er ofte små blomsterbuketter på en ensfarvet beige, rød, gylden eller blå bundfarve. Knudetætheden kan nemt komme op i nærheden af 500.000-800.000 knuder pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Giassabad

Goltug

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Nordøst for Bidjar ligger byen Goltug. Tæpperne knyttes af fastboende kurdere. I 1970’erne havde disse tæpper ikke noget særligt godt ry, og kvaliteterne var for dårlige. Det har man heldigvis ændret på, og der er kommet nogle dejlige, rustikke og slidstærke tæpper på markedet derfra. Det er tæpper i mellemprisklassen, hvor man får megen kvalitet for pengene. Mønstrene er heksagon- og Herati-mønster samt små stiliserede dyr og blomster. Kæde- og skudtråde er bomuld, knytningen Ghiordes, og tætheden ligger på 150.000-300.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. I 1990’erne var der mange Goltug-tæpper på markedet. Det er ikke længere tilfældet.

Mere om Goltug

Hamedan

(De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.) Byen er centrum for et af Irans største tæppedistrikter. Hamadan-området er et stort område med mange hundrede landsbyer, som alle er kendte for deres egne mønstre og kvaliteter. Tæpperne herfra har deres egne navne, alt efter hvor de kommer fra, men da byen Hamadan er opsamlingsby for hele området, betegnes disse tæpper slet og ret som Hamadan-tæpper, også selv om de ikke er knyttet der.

Mere om Hamedan

Hereke

Hereke, Anatolien. Tyrkiske tæpper. Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles pri- mært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man over vejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Hereke

Heriz

Heriz, Heris. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Heriz-tæpperne knyttes på opretstående væve, og disse tæpper er et håndgribeligt bevis på, at knudetætheden ikke er ene om at bestemme et tæppes slidstyrke. Her er det den gode, smidige uld, der på trods af en ret grov knytning har vist sig at blive til et særdeles slidstærkt tæppe. Heriz-tæpperne ses ofte i store størrelser, så her er det muligt at finde et stort tæppe til en yderst overkommelig pris. Dog kan de gamle og velbevarede eksemplarer være kostbare. Mønstret er typisk en geometrisk tegnet medaljon med store bladmotiver i midten og i hjørnerne. Farverne er ofte gyldne, rødbrune og blå samt lys beige. Kæde- og skudtråde er bomuld, og knytningen er Ghiordes. Knudetætheden er 90.000-180.000 knuder pr. m2.

Mere om Heriz

Hossinabad

Hosseinabad, Hussainabad. Hosseinabad er en lille by syd for Hamadan. Her oplever man et typisk eksempel på de store udsving, der kan være i kvaliteterne. Herfra ses rene små perler, men også tæpper, der er ret simple i kvaliteten. Mønstret er gerne en rombeformet medaljon og Herati-mønster på rød bundfarve.

Mere om Hossinabad

Illam

Ilam, Illam. Tæpperne herfra er ofte meget fine og gode i kvaliteten. Illam-tæpperne er anderledes og skiller sig ud fra andre tæpper i dette område, idet de er så fine i kvaliteten. Det er oprindeligt producenter fra byen Qum, som flyttede deres produktion hertil, fordi det var billigere at få knyttearbejdet udført her. De er typisk knyttet på silkebund med en tæthed på 500.000-800.000 knuder pr. m2. Ulden er af god kvalitet, og der er anvendt kvalitetsfarver i en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Illam

Ingelas-Hamedan

Engelas, Ingelas, Injalas. Byen Engelas ligger sydøst for Hamadan. Tæpperne herfra hører til de finere kvaliteter fra området. Der er dog undtagelser. Mønstret er ofte Herati-mønster på rød eller creme bundfarve, indrammet af en Serabend-bort. (De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.)

Mere om Ingelas-Hamedan

Isfahan

Isfahan, Esfahan, Ispahan, Espahan. Isfahan-tæpper har i århundreder været særdeles værdsatte, og det har sandsynligvis været disse persiske tæpper, som europæerne først lærte at sætte pris på. Mange af disse tæpper blev skænket som gaver til konger, kejsere og fyrster, og det gjorde tæppekunsten kendt og eftertragtet verden over. Nutidens tæpper fra Isfahan er stadig af en høj kvalitet, og de har de klassiske mønstre som medaljon med blomsterranker og smukke hjørnemotiver, have- og vasemotiver, samt ”mehrab” bedeniche med ”Livets Træ”, fugle og dyr. Mange tæpper fra Isfahan i dag er knyttet på silkebund med Senneh-knuder og en knudetæthed fra 600.000 til godt og vel 1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Isfahan

Karabach

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppe- produktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Karabach

Kashgai

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nogle af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).

Mere om Kashgai

Kashkuli

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nogle af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).

Mere om Kashkuli

Kashmar

Byen Kashmar ligger sydvest for Mashad og har ikke nogen gammel tæppetradition at se tilbage på. Mønstrene er medaljon, blomster- og vasemotiver. Herati-mønster forekommer sjældent. Der er som oftest tale om lyse farver og pastelfarver. Kæde- og skudtråde er bomuld med en høj luv af meget varierende uldkvalitet. Knudetallet er 100.000-250.000 pr. m2. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder.

Mere om Kashmar

Kashmir

Produktionen af håndknyttede tæpper startede i Indien i det 16. århundrede. Man fik nogle dygtige, persiske tæppe- knyttere til at flytte til Indien og lære fra sig om tæppekunsten. Inderne producerer ligesom pakistanerne tæpper i hovedsageligt persiske mønstre. Kvaliteterne på de indiske tæpper er svingende, som det er tilfældet hos de andre tæppeproducerende lande. Der er blevet eksporteret mange tæpper, som ikke har gavnet de indiske tæppers ry, og det bliver der stadig. Men i de senere år er jeg flere gange blevet positivt overrasket over noget af det håndværk, jeg har set fra de indiske vævestole.

Mere om Kashmir

Kaukasus

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppeproduktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Kaukasus

Kazak

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppeproduktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Kazak

Keisery

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere.

Mere om Keisery

Kelardasth

Kelardasht er et lille område, som ligger ved foden af Kelar-bjergene mellem Teheran og Det Kaspiske Hav. Mønstrene her er store og ensfarvede flader, indrammet af en stor, stiliseret medaljon eller heksagon med få stiliserede fugle eller dyr. Et Kelardasht-tæppe kan være meget interessant for dem, der ønsker en enkel og rolig mønsterudformning. Det er yderst charmerende tæpper i den gunstige ende af prisskalaen, men kvaliteten varierer meget. Det er tæpper, man jævnligt så i handelen i 1990’erne. De ældre eksemplarer er typisk bedre i kvaliteten. Kæde- og skudtråde er bomuld, og uldkvaliteten er god. Knuden er en Ghiordes-knude (tyrkisk knude), og knudetallet ligger typisk på 120.000-250.000 pr. m2.

Mere om Kelardasth

Kelim

Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Denne teknik er beslægtet med gobelinteknikken. Skudtrådene indføres farvevis i den ønskede del af vævningens bredde. Mellem farvefelterne fremkommer de åbne spalter eller slidser, man ofte ser i kelim. De kan bevares åbne, men kan også syes sammen. I nogle varianter af kelimteknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen. På den måde undgår man, at der opstår slidser. Trådenderne kan være skjult i vævningen, der ser ens ud på begge sider, men de kan også hænge som løse tråde på bagsiden af tæppet. De fleste Kelim bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh), de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim. Størstedelen af de iranske kelim bliver produceret omkring Senneh i Char-Har-Mahal-provinsen og Fars-provinsen i syd samt endelig i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran.

Mere om Kelim

Kelim Puder

Kelimpuder fremstilles efter to forskellige principper. Der findes nogle som er lavet af gamle autentiske kelim og så er der dem som er helt ny producerede. De fleste kelimpuder kommer til verden, når at større kelim skæres ned i størrelsen, ofte fordi det er for langt. Det overskydende stykke skæres så til, i passende størrelser, og der syes bagsider på. På denne måde bliver de til pudebetræk. Det kan også være fordi et kelim er blevet meget gammelt og slidt. Så skæres den ”sunde” del af tæppet op i passende stykker og laves til puder. På samme måde laves der også tasker, punge og puffer samt patchwork-tæpper etc. I nogle tilfælde bliver der vævet nye kelimstykker til fremstillingen. Dog har de ikke den patina som ofte er med til at gøre kelimpuderne så charmerende. De fleste kelimpuder vi ser på markedet, kommer fra Tyrkiet. Der ses dog også kelimpuder som er fremstillet i Iran, Afghanistan, Indien og Pakistan.

Mere om Kelim Puder

Keshan

Det Keshan-mønster, man oftest ser, er en central medaljon på blå, rød eller beige bundfarve og med hjørnemotiver. Bunden er typisk udfyldt med bladranker og blomster. Mange er signeret med navnet på knytteren eller mønsterdesigneren, eller man kan se navnet på værkstedet i signaturen. Hele motiver, f.eks. alle blomsterne, kan også være knyttet i ren silke. Keshan-tæpper i helsilke knyttes stadig, men de ses ikke så ofte i handelen. Der knyttes stadig smukke tæpper i Keshan i dag, og man fastholder med utrolig flid og nøjagtighed de traditionsrige, gamle mønstre. Tæpperne knyttes med Senneh-knuder på bomuldsbund, og luven er uld af fin kvalitet. Knudetætheden ligger på 250.000-800.000 pr. m2.

Mere om Keshan

Kharagan

Mere om Kharagan

Kirman

Kirman er kendt for fine tæpper med motiver af mennesker og dyr samt stribede tæpper, tæpper med stort ensfarvet spejl og medaljon samt tæpper med mange fine blomstermotiver. Nogle af de dyreste tæpper på markedet nogensinde er knyttet i denne provins. Ulden og farverne, især i de gamle tæpper herfra, er helt fantastiske. Knudetætheden kan svinge meget, mellem 250.000 og 750.000 pr. m2. De antikke eksemplarer har 500.000-800.000 knuder pr. m2.

Mere om Kirman

Kolyai

Kolyai-tæpperne knyttes i Kurdistan. Det er slidstærke og charmerende tæpper, som ofte knyttes i størrelser, der ikke er indrettet efter Vestens efterspørgsel. Det er tæpper, man køber med hjertet og ikke efter det ønskede mål til sofabordet. Uldkvaliteten er god, farverne er røde, blå, grønne, hvide og sorte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og der er ofte kun frynser i den ene ende af tæppet. Knuden er Ghiordes. Knudetallet ligger på 125.000-200.000 pr. m2. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Kolyai

Kurdi

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Kolyai-tæpperne knyttes i Kurdistan. Det er tæpper, man køber med hjertet og ikke efter det ønskede mål til sofabordet. Uldkvaliteten er god, farverne er røde, blå, grønne, hvide og sorte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og der er ofte kun frynser i den ene ende af tæppet. Knuden er Ghiordes. Knudetallet ligger på 125.000-200.000 pr. m2.

Mere om Kurdi

Lambaran

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Nordvest for Heriz knyttes Lambaran-tæpper. Det er robuste og slidstærke tæpper, næsten altid i løberformat og i livlige røde, blå og beige farver. Mønstrene er geometriske medaljoner. Det er tæpper, hvor man får en god kvalitet i en yderst overkommelig prisklasse. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder af god uldkvalitet. Tætheden er 80.000-200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Lambaran

Lavar-Kirman

Kirman er kendt for fine tæpper med motiver af mennesker og dyr samt stribede tæpper, tæpper med stort ensfarvet spejl og medaljon samt tæpper med mange fine blomstermotiver. Nogle af de dyreste tæpper på markedet nogensinde er knyttet i denne provins. Ulden og farverne, især i de gamle tæpper herfra, er helt fantastiske. Knudetætheden kan svinge meget, mellem 250.000 og 750.000 pr. m2. De antikke eksemplarer har 500.000-800.000 knuder pr. m2.

Mere om Lavar-Kirman

Lilian

Mønstret er let kendeligt med store blomstermotiver på en rød, blå eller beige bundfarve. Både Senneh- og Ghiordes-knuder anvendes. Kæde- og skudtråde er bomuld. Knudetallet er 100.000-250.000 pr. m2. Nogle af de ældre eksemplarer herfra kan til tider være knyttet af en ekstremt fin uld og være helt silkeblanke. Sådanne tæpper er eftertragtede blandt samlere. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Lilian

Loribaft

Gabbeh-tæpper er grove og meget rustikke nomadetæpper, som fortrinsvis bliver knyttet af Kashgai-nomader i Fars-provinsen i Sydiran. Gabbeh-tæpperne er meget enkle i mønstrene. Nogle af dem er næsten helt ensfarvede, bare knyttet af ubehandlede garner, som ulden er, når den klippes af fårene. Andre er stribede eller har få, primitive mønstre eller motiver med mennesker og dyr, som er rammet ind af en hovedbort. Selv om Gabbeh-tæpperne er meget groft knyttet, er de alligevel meget robuste på grund af de gode råmaterialer.

Mere om Loribaft

Luri

Luri-Fars, Luri-Abadeh, Luri-Bakhtiari, Luri-Varamin, Luri-Kirman m.fl. I nogle tilfælde kan man som fagmand tydeligt se, at tæppet er knyttet af lurier, men designet kan eksempelvis ligne et Abadeh-tæppe, så er det et Luri-Abadeh. De fleste Luri-tæpper har deres helt eget særpræg. De er som regel groft knyttede, med 80.000-120.000 knuder pr. m2. De er typisk knyttet af god kvalitetsuld, som er farvet med naturfarver, nogle gange kan de være helt silkeblanke.

Mere om Luri

Malayer

Byen Malayer finder man i den østlige del af Hamadan-området, tæt på grænsen til Arak-området. Malayer-tæpperne kan i kvalitet og mønster sammenlignes med tæpperne fra Saroug og Djozan. De kan også minde lidt om tæpperne fra Ferahan, bl.a. fordi de er knyttet med en anderledes teknik og virker lidt tyndere. Man skal dog ikke tage fejl af kvaliteten, som især i de ældre eksemplarer kan være fantastisk god. Også her finder man ofte dæmpede røde og blå farver samt indigo/mørkeblå. Nogle tæpper fra Malayer har også ”perlekædemønstret” i hovedborten. Knudetætheden ligger typisk på 150.000-300.000 pr. m2.

Mere om Malayer

Maschad

I dag har Mashad stor betydning som tæppeby og er samtidig opsamlingsby for de tæpper, som de mange nomader i området producerer. Byen er berømt for sin gode uld. I selve byen Mashad knyttes gode, slidstærke tæpper. Mønstret er kultiveret og smagfuldt med en central medaljon, og bundfarven er oftest rød. Det er en let kendelig violetrød farve. Den får man, fordi man ikke som de fleste andre steder anvender kraprød, men kochenillerød ved indfarvningen. Der knyttes med Senneh-knuder (persiske knuder), og knudetallet ligger på 200.000-500.000 pr. m2.

Mere om Maschad

Maslagan-Hamedan

Mazlaghan-tæpperne kommer fra området nordøst for Hamadan. De er letgenkendelige på grund af deres mønstre. Det er ofte en aflang, stiliseret medaljon med en gul zigzagstribe omkring, der minder om et lyn. Farverne er som oftest ret stærke i sammensætningen.

Mere om Maslagan-Hamedan

Mehravan

Mange af de tæpper, der ses i handelen i dag, er knyttet i 1980’erne og 1990’erne. Det er tæpper, der giver god valuta for pengene. Mønstrene er ofte store oktagoner eller stiliserede medaljoner med blomster og dyr. I selve byen Tabriz knyttes mange forskellige mønstre, også mønstre som oprindeligt blev knyttet helt andre steder i Iran. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Mehravan

Meschajechi

De er kommercielt fremstillet og ligner tæpper som Ardebil, Moud eller Tabriz Marhi. De er typisk rustfar vede og fin- des til tider i meget fine kvaliteter. De oprindelige Sarab-tæpper har typisk en blanding af naturfar ver og syntetiske far ver. Tætheden er 120.000-180.000 knuder pr. m2. Mashayekhi-tæpperne har 360.000-750.000 knuder pr. m2.

Mere om Meschajechi

Meschkin

Meshgin ligger nordøst for Ardebil. Her får man typisk et fornuftigt og charmerende tæppe til små penge. Det er mest løbere med stiliserede, lidt langstrakte medaljoner, der knyttes her. Farverne er ofte syntetiske, kameluldsfarvede, blå, beige og lidt røde. Kæde- og skudtråde er bomuld, og knytningen er Ghiordes. Knudetallet ligger på 80.000-250.000 pr. m2.

Mere om Meschkin

Mey-meh

Tæpperne fra Djohseghan-området er dejlige tæpper. De ses ikke i store mængder, men er lette at kende på grund af deres markante mønstre. Det interessante er, at disse mønstre ikke har ændret sig i flere hundrede år. De farver, der benyttes, kan både være naturfarver og kemiske farver. Ulden er af forholdsvis god kvalitet. Tæpperne kommer fra fire byer i området, som ligger tæt op ad hinanden.

Mere om Mey-meh

Mianeh

Miyaneh ligger syd for Ardebil. Her knyttes gode, robuste og slidstærke tæpper, mest lange løbere. Det er ofte geometriske medaljoner med stiliserede blomstermotiver i mønstrene. Tætheden er 80.000-200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Mianeh

Moud

Moud-tæppernes mønstre er runde medaljoner med Herati-mønster som fyldmønster og runde hjørnemotiver med blomsterranker. Farveholdningen er lys beige, blå og gyldne farver. Man ser sjældent de røde farver i Moud-tæpperne. Kvaliteten er god, der er ofte anvendt silke til at fremhæve mønstrene. Knuden er Senneh og luven mellemhøj og af god kvalitet. Knudetallet ligger på 250.000-500.000 pr. m2. Når man skriver om tæpperne fra Moud, bør man nævne Armini-familien, som har stået for produktionen af nogle af de bedste tæpper fra området i nyere tid.

Mere om Moud

Nahavand

Byen Nahavand ligger sydligere end Tusserghan. Tæpperne herfra minder kvalitativt meget om tæpperne fra Tusserghan, men er ofte mere blomstrede i mønstrene. Det er ligeledes tæpper, hvor man kan få god kvalitet for pengene, men igen skal man være opmærksom på kvaliteten, som svinger utroligt meget. Især farverne og uldkvaliteten i de nyere tæpper herfra kan være skuffende.

Mere om Nahavand

Nain

De originale tæpper fra Nain hører til blandt de fineste og bedste, man knytter i Iran. Mønstrene er smukke og harmoniske, ofte med fugle og blomsterranker eller ”mehrab”, bedeniche med mosaikmønstre. Mest anvendt er shah Abbas-medaljonmønstret. Farverne er for det meste holdt i lys creme, blåt, lyseblåt og gyldent. Man ser også tit mønstrene fremhævet af en fin silkekant rundt om hvert mønster, kaldet highlights. Kæde- og skudtråde er typisk bomuld. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder. Tætheden er 300.000-1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Nain

Namaslyk

Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles pri- mært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man over vejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Namaslyk

Nanaj

Nanaj finder man ca. 70 km syd for Hamadan. Tæpperne herfra er ofte i ”all over-design”, altså uden medaljon. Det er ofte brede løbere eller større tæpper, man ser, med en rød eller indigo bundfarve, dekoreret med store, rustikke blomstermotiver. Ulden er som regel af ret god kvalitet, og der anvendes ofte naturfarver. De er som de fleste andre tæpper fra dette område robuste og slidstærke tæpper. Knudetallet er 120.000-200.000 pr. m2.

Mere om Nanaj

Nasrabad

I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Naisrabad, lidt syd for Isfahan. Det er ofte meget hårdt bankede tæpper, som er knyttet med 120.000-320.000 knuder pr. m2. De har typisk store, ensfarvede flader i rød, blå eller beige, med stilistiske dyremotiver og anker-medaljon. De er ligesom de fleste andre tæpper i dette område knyttet af god kvalitetsuld, som er farvet med naturfarver. Her anvendes både Ghiordes- og Senneh-knuder. Blandt de egentlige Bakhtiar-tæpper er de mest kendte tæppenavne Tschalschotor, Bibibaft, Armanibaft, Zamann og Shahrecord.

Mere om Nasrabad

Nimbaft

I nogle tilfælde ser man en kombination af knytning og vævning i samme tæppe. Det er de såkaldte Nim-baft-tæpper. ”Nim” betyder halv og ”baft” betyder knyttet. Der er altså områder på tæppets overflade, som er fladvævede, udført i kelim eller soumak-teknik, og områder som er knyttet med luv. De har en særlig reliefvirkning og er til tider meget dekorative og kunstfærdigt udført. De fleste af de Nimbaft der produceres i Iran kommer fra området omkring Sirdjan i syd.

Mere om Nimbaft

Poutau

De vigtigste centre for tæppefremstilling i Kina har været Beijing, Shanghai og Tientsin. Indtil for nylig foregik produktionen af håndknyttede tæpper i fabrikker, som i nogle tilfælde beskæftigede flere end tusinde medarbejdere. Ulden i luven er typisk af god og langfibret kvalitet. Garnerne er maskinspundet og far vet med syntetiske far ver. Møn- strene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag.

Mere om Poutau

Quchan

Gouchan-tæpper, Kurdi-Belouch, Ghombad-Ghabuz knyttes i området vest, nord-vest for Mashad af nomader og fastboende bønder. Mønstrene er enkle med motiver som f.eks. vædderhorn, skorpioner, oktagoner og store stiliserede medaljoner. Nogle af motiverne er ofte knyttet i silke. I det hele taget er de meget inspireret af mønstrene fra Azerbadjan-området (det nordvestlige Iran og grænseområdet til Tyrkiet og Rusland). Der er tale om varme røde, gyldne, orange og sorte farver. Ulden farves med naturfarver, og knytningen er Senneh-knuder. Kæde- og skudtråde kan både være uld, bomuld og silke. De kan have op til 750.000 knuder pr. m2.

Mere om Quchan

Qum, silke

Qum er særligt berømt for sine silketæpper, som hører til blandt verdens fineste. Mr. Rashti Zadeh er ikke kun berømt i Qum, men i det meste af verden som knytter og designer. Tæpper med hans signatur er meget eftertragtede samlerobjekter. slidstyrken i et silketæppe er meget bedre, end de fleste tror. Det er jo et naturmateriale og må gerne ligge på gulvet. Der knyttes ikke udelukkende silketæpper i Qum. En stor del af tæpperne er knyttet med uld på bomuldsbund. Her ses ofte såkaldte highlights af silke i luven. Silken bruges ofte til at fremhæve et mønster eller til et helt motiv, f.eks. fugle eller blomster. Qum-tæpper, hvor man udelukkende har anvendt uld til luven, er i reglen vævet af fint spundet uld af god kvalitet.

Mere om Qum, silke

Qum, uld

Der knyttes ikke udelukkende silketæpper i Qum. En stor del af tæpperne er knyttet med uld på bomuldsbund. Her ses ofte såkaldte highlights af silke i luven. Silken bruges ofte til at fremhæve et mønster eller til et helt motiv, f.eks. fugle eller blomster. Qum-tæpper, hvor man udelukkende har anvendt uld til luven, er i reglen vævet af fint spundet uld af god kvalitet. De omtales ofte som Qum-kurk. Det er dog de færreste, der er knyttet af rigtig kurk-uld, da det er et fint og kostbart materiale, som der kun findes begrænsede mængder af (se side 38). Blandt byens anerkendte mestre finder man Jamshidi, Mirmehdi, Ahmadi, Erami, Kazemi, Mohammadi, Kashizadeh og Djeddi m.fl. I tæpperne fra Qum ser man ofte mønstre med figurer af fugle og blomster, havemønstre (Khristi), shah Abbas-mønstre, Miribota som gennemgående motiver. Ligeledes ser man ofte moskeernes mosaikmønstre smukt gengivet i tæpperne, også kaldet ”mehrap-mønster”.

Mere om Qum, uld

Rizbaft

Rizbaft-tæpperne er også en slags Gabbeh-tæpper. De er bare noget finere knyttet. Riz betyder fint og baft betyder knyttet, så Rizbaft-Gabbeh betyder altså fint knyttede Gabbeh. Design og oprindelse er den samme som hos Gabbeh-tæpperne. Luribaft-Gabbeh er typisk fine i kvaliteten, ligesom Rizbaft-tæpperne er det. Som navnet antyder, er de knyttet af Luri-nomader i stedet for af Kashgai-nomader. De findes ligesom Gabbeh og Rizbaft-Gabbeh i mange forskelige farver og mønstre. En del af disse tæpper knyttes i dag også af fastboende landsbyfolk. De knyttes med et knudeantal på 160.000-360.000 pr. m2.

Mere om Rizbaft

Rudbar

Byen Rudbar ligger nordvest for Hamadan i retning mod Det Kaspiske Hav og har flere gange været ramt af jordskælv. Tæpperne herfra hører kvalitetsmæssigt til de bedre fra området. Vi ser ikke længere mange af dem i handelen. Tæpperne har deres eget specielle mønster med stiliserede fugle- og blomstermotiver, gerne på lys creme bundfarve, eller Herati-mønster uden medaljon. Tætheden er typisk omkring 160.000-360.000 knuder pr. m2.

Mere om Rudbar

Samarkand

Pakistan har ikke så gammel tradition at bygge på, når det handler om tæppeproduktion, som eksempelvis Iran. Ulden er et af de tydeligste kendetegn på pakistanske tæpper. Den virker blødere end andre uldtyper, som anvendes til tæppeknytning, og kan virke lidt fedtet. Det skyldes, at den ofte er tilsat glycerin, som gør den mere skinnende. Det var mest tæpper med klassiske mønstre som eksempelvis bochara-mønster, man så før i tiden. I dag bliver der knyttet alle tænkelige mønstre i Pakistan, både klassiske og moderne. Der er store udsving i kvaliteterne, som til tider kan være ret gode.

Mere om Samarkand

Sarab

Sarab-tæpperne har ofte en lidt langstrakt heksagon, og farverne er gerne domineret af kameluldsfarvet uld. Man ser også nyere, anderledes tæpper herfra, som kaldes for Sarab Mashayekhi (Mashayakhi). De er kommercielt fremstillet og ligner tæpper som Ardebil, Moud eller Tabriz Marhi. De er typisk rustfarvede og findes til tider i meget fine kvaliteter. De oprindelige Sarab-tæpper har typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Tætheden er 120.000-180.000 knuder pr. m2. Mashayekhi-tæpperne har 360.000-750.000 knuder pr. m2.

Mere om Sarab

Saroug

Tæpperne hører til blandt de mest slidstærke i Iran, men også her er der eksempler på tæpper i farver og uldkvaliteter, som langt fra lever op til det, man tidligere kunne forvente. Farverne er smukt afstemte i varme, dæmpede nuancer, men også kraftige, røde og blå farver anvendes, dog stadigvæk smukt sammensatte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og for det meste anvendes Ghiordes-knuden, men Senneh-knuden ses også. Knudetætheden svinger meget og kan være på 150.000-600.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saroug

Saroug-Mir

Saroug-Mir-tæpperne minder i struktur meget om Saroug-tæpperne. De bliver knyttet flere steder i Arak-området, men særligt i og omkring byen Mirabad. Det er også gode og slidstærke tæpper. Typisk for Saroug-Mir-tæpperne er det gennemgående Mir-mønster (Mir-i-Boteh) over hele tæppet på en ensfarvet blå, rød eller beige bundfarve, indrammet af en Serabend-bort som hovedbort og flere småborter. Disse tæpper er sjældent særligt fint knyttet, de har typisk 80.000-200.000 knuder pr. m2, men da der som regel er anvendt en god uld, er det gode, slidstærke tæpper, som ofte kan købes til overkommelige priser. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saroug-Mir

Saveh-Hamedan

Saveh-tæpperne er som regel meget farvestrålende, ofte mørkerøde med stærke blå nuancer, og har geometriske mønstre. Ulden er ofte af høj kvalitet, og tæpperne er i forhold til knudetætheden forholdsvis slidstærke. Knudetætheden ligger typisk omkring 120.000-180.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saveh-Hamedan

Senneh

Senneh-tæpper knyttes i og omkring byen Senneh (Sanandaj). Det er det tæppeområde i Kurdistan, hvor de fineste tæpper knyttes, forstået på den måde, at tæpperne knyttes af garner, der er spundet finere og derfor kan knyttes tættere. Mønstrene er ofte Herati-mønster, indrammet i en stor rombeformet zigzagmedaljon, eller tre heksagoner på ensfarvet rød eller blå bundfarve med Herati-mønster som fyldmønster. Senneh-knuden har fået sit navn efter byen Senneh. I dag knytter man imidlertid med begge knudetyper, både Senneh-knuder og Ghiordes-knuder. Kæde- og skudtråde er bomuld, og tætheden er 250.000-500.000 knuder pr. m2. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Senneh

Serabend

Sydøst for Hamadan ligger byen Serabend. Her har man gennem århundreder bibeholdt det oprindelige tæppemønster. Det er let at kende på Serabend-borten (Schekiri-borten), som danner rammen om Mir-mønstret. Tæpperne ligner til forveksling tæpperne fra Saroug i naboområdet Arak, kaldet ”Saroug Mir”. Kvalitetsmæssigt kommer de dog sjældent på højde med disse, og de er heller ikke så dyre i handelen.

Mere om Serabend

Shahsavand

Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Shahsavand

Shiraz

Tæpper, der benævnes Shiraz i handelen i dag, er ret løse i knytningen med 90.000-150.000 knuder pr. m2. Ulden er ofte blank og glansfuld. Det kan være yderst charmerende tæpper i den lave ende af prisskalaen. De gode og fine kvaliteter kan dog være ret kostbare. De betegnes oftest som Kashgai-tæpper eller Kashkuli. I dette område bruges der ofte naturfarver, men de syntetiske farver har også fundet vej hertil. Mønstrene er oftest heksagoner og stiliserede dyre- og blomstermotiver. Typisk for disse nomadetæpper er, at mange af dem har tofarvede kantsyninger.

Mere om Shiraz

Shirvan

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppe- produktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Shirvan

Sirdjan

Sirdjan-Afshar-tæpper knyttes ligeledes af fastboende afsharier i og omkring byen Sirdjan. Også her knyttes med Senneh-knuder på bomuldsbund, og farveholdningen er blå, rød og creme. Kvaliteterne herfra er meget varierende, og tæpperne hører til i den billige ende af skalaen. Knudetætheden kan være helt nede på 80.000 pr. m2. I min læretid i Hamborg har jeg solgt i hundredevis af den slags tæpper til især skandinaviske tæppehandlere. De ses dog ikke længere i de store mængder som dengang.

Mere om Sirdjan

Soumack

Nogle ting har kelimtæpperne dog til fælles med luvtæpperne. De fleste af dem bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Endelig er der kopierne, som man skal være opmærksom på ligesom hos luvtæpperne. Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh) samt de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim.

Mere om Soumack

Tabaz

I dag er de tæpper, man ser fra Tabas, næsten alle kopier af Nain-tæpper. Oprindeligt havde Tabas sine egne mønstre, farver og traditioner inden for tæppeindustrien. De var også dekoreret med blomster og bladværk, men mere i stil med nogle af de andre tæpper i Khorasan-provinsen. I dag skal man være kender for at se forskel på et middelmådigt tæppe fra Nain og et Tabas-tæppe. De har 160.000-280.000 knuder pr. m2 og er knyttet af en uld, som ikke er særlig god. Farverne er syntetiske.

Mere om Tabaz

Tabriz

I Tabriz har fremstillingen traditionelt været baseret på eksport, og kvaliteterne varierer, lige fra den groveste kvalitet i dårlig uld til den fineste luksuskvalitet i den bedste uld med silke i luven. Når man ser bort fra de allerdårligste kvaliteter og fokuserer på de fine kvalitetstæpper, kan man sige, at Tabriz-tæpperne hører til blandt Persiens bedste. Tabriz er også kendt for billedtæpper, altså tæpper knyttet som landskaber, portrætter og lignende. Man kan ikke sige, at Tabriz har sine egne letgenkendelige mønstre.

Mere om Tabriz

Tafresh

Byen Tafrish finder man nordøst for Arak i retning mod Teheran. Tæpperne herfra bliver ofte kvalitetsmæssigt sammenlignet med et godt tæppe fra Hamadan-området. De er dog mere finkornede, og mønstret er let at kende på den lidt specielle, tungede medaljon. Farverne er fint afstemte og kontrastrige. Ulden er sædvanligvis god, men kan svinge noget i kvalitet. Kæde- og skudtråde er bomuld, knuden er en Ghiordes-knude (tyrkisk knude), og knudetallet er 150.000-300.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Tafresh

Tajabad-Hamedan

Byen Tajabad findes i Markazi-provinsen, lige nord for Arak i Iran. Tæpperne herfra er på mange måder at sammenligne med tæpperne fra Tafrish og Malayer samt andre landsbytæpper fra Markazi-provinsen.

Mere om Tajabad-Hamedan

test

test

Mere om test

Tudeskh

De originale tæpper fra Nain hører til blandt de fineste og bedste, man knytter i Iran. Mønstrene er smukke og harmoniske, ofte med fugle og blomsterranker eller ”mehrab”, bedeniche med mosaikmønstre. Mest anvendt er shah Abbas-medaljonmønstret. Farverne er for det meste holdt i lys creme, blåt, lyseblåt og gyldent. Man ser også tit mønstrene fremhævet af en fin silkekant rundt om hvert mønster, kaldet highlights. Kæde- og skudtråde er typisk bomuld. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder. Tætheden er 300.000-1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Tudeskh

Turkoman

De turkmenske tæppers historie og skæbne minder om de kaukasiskes. De gamle og antikke tæpper fra Turkmenistan er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. I Turkmenistan er der til gengæld i dag stadig en ret omfattende produktion af tæpper, om end prisniveauet også er stigende her. Det er typisk gode, slidstærke tæpper i røde farver til overkommelige priser.

Mere om Turkoman

Tusserghan-Hamedan

I byen Tusserghan syd for Hamadan kan man stadig i dag finde smukke og charmerende tæpper i gode kvaliteter. Mønstrene er stiliserede, gerne med medaljon samt dyr og blomster. Det er tæpper, hvor man får god kvalitet for pengene, men som det er tilfældet også andre steder i Hamadan-området, skal man se sig godt for, for kvaliteten svinger utroligt meget. Især farverne og uldkvaliteten i de nyere tæpper herfra kan være skuffende.

Mere om Tusserghan-Hamedan

Veramin

Byen Veramin ligger ca. 45 km sydøst for Teheran. Her er man kendt for at knytte tæpper med Mina Khani-mønster. Tidligere blev mønstret også anvendt i tæpper fra andre områder, men i dag ses det stort set kun i Veramin-tæpper. Det er for det meste smukke og slidstærke tæpper af en udmærket uldkvalitet, og bundfarven er ofte beige eller en smuk mellemblå/mørkeblå farve. Kæde- og skudtråd er bomuld, og knuden er en Senneh-knude. Knudetallet er 200.000-400.000 pr. m2.

Mere om Veramin

Verni

Kelimtæpper i god kvalitet tåler mere slid, end de fleste forestiller sig. Der findes mange antikke eksemplarer på markedet, og hvis de er i perfekt stand eller nænsomt restaureret, kan de være meget kostbare. Nye eksemplarer i mindre god kvalitet kan man til gengæld somme tider købe så billigt, at man tror, der må være sket en fejl ved udregningen af prisen. Ligesom det er tilfældet med luvtæpperne, kan det betale sig at give lidt flere penge for til gengæld at få meget mere kvalitet.

Mere om Verni

Yahalli

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles primært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man overvejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Yahalli

Yalameh

Yalameh-tæpperne er lyse, gyldne og cremefarvede med kontraster i indigo, sort og lyse blålige og grønlige farver. Ulden er typisk i en god kvalitet og farvet med naturfarver. De er knyttet på uldbund med 180.000-360.000 knuder pr. m2, og der anvendes både Ghiordes- og Senneh-knuder. Yalameh-tæpperne overrasker mange ved at være mere slidstærke, end man umiddelbart skulle tro. De kan godt virke lidt løse i det, når man rører ved dem, men det er, fordi de er knyttet på uldbund. De bedste af dem knyttes i landsbyerne Talkhooncheh og Aliabad. De betegnes blandt tæppehandlere som Yalameh-Aliabad.

Mere om Yalameh

Yomud

Tæpperne knyttes i det store område, nord for Iran, øst for Det Kaspiske Hav mod Afghanistan i øst. Tæpperne knyttes af nomader, halvnomader og landsbyfolk. Der knyttes mange forskellige tæpper i området og af mange forskellige nomadestammer. Fælles for dem alle er den dominerende røde farve, som ses i mange nuancer. Bochara er et tæppenavn, man ofte hører, men det betyder ikke, at tæpperne er knyttet i byen. Den er en vigtig opsamlingsby for området, og tæpperne bliver derfor kaldt Bochara-tæpper. Mønstrene er ofte tarantelmønstre eller en eller flere rækker af oktagoner, man kalder dem også for roser (Güll). Kontrastfarverne til den røde bundfarve er sort, indigo eller beige. Tæpperne knyttes på vandretliggende væve med uld i en god kvalitet og en tæthed på 160.000-500.000 knuder pr. m2.

Mere om Yomud

Yoruk

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles primært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man overvejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Yoruk

Zagheh

Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området. (De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.)

Mere om Zagheh

Zanjan

Lidt øst for Goltug, i en del små kurdiske byer nær byen Zandjan, knyttes mange tæpper, men desværre ikke i særlig gode kvaliteter. Her kunne man tidligere finde charmerende tæpper i den billige ende af prisskalaen og i nogenlunde kvalitet. Mange af dem blev handlet som billige Hamedan-tæpper. Men i dag er det blevet svært at finde gode, originale Zandjan-tæpper. Der knyttes i stedet mange såkaldte Zandjan-Bidjar-tæpper. De oprindelige Zandjan-tæpper har mellem 80.000 og 200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Uldkvaliteten er god, og det er robuste tæpper.

Mere om Zanjan

provinser

Abadeh Rugs

Ude midt i et ørkenlignende landskab, midt imellem Isfahan og Shiraz ligger byen Abadeh. Herfra kommer nogle fantastiske tæpper. De er robuste og kan holde til at blive brugt i mange år, uden de kommer til at bære tydeligt præg af brug. Knudetallet er 160.000-360.000 pr. m2. Der anvendes hovedsageligt Senneh-knuder, og der er næsten altid brugt uld af en god kvalitet.

Mere om Abadeh Rugs

Afghan Tæpper

Afghanistan har stolte og gamle traditioner, når det gælder håndknyttede tæpper. Nomadefolk i det meste af landet har knyttet tæpper langt tilbage i historien. De afghanske tæpper har aldrig helt opnået den samme status som eksempelvis de persiske, kaukasiske og turkmenske tæpper har, men især de gamle afghanske tæpper var skønne kunstværker.

Mere om Afghan Tæpper

Afshar

Kører man sydøst fra Yazd mod byen Kirman, kommer man til byen Shar-Babak. Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Afshar

Ardebil

I byen Ardebil knyttes i dag tæpper, hvis mønstre minder meget om de kaukasiske tæppemønstre. Det er store, geometriske medaljoner og stiliserede dyr og blomster i overvejende gyldne og lyse pastelfarver. Her knyttes også mange tæpper med Herati-mønster i rustfarver. Det er værkstedstæpper, og uldkvaliteten varierer meget. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder. Farverne er oftest syntetiske. Det er typisk tæpper, som kan købes til en forholdsvis overkommelig pris.

Mere om Ardebil

Ardekan

Tæppenavne som Natans, Aron og Ardekan ses ofte i handelen. Mønstermæssigt ligner disse tæpper Keshan-tæpperne til forveksling, men der er store forskelle. idet materialer og knytning ligger på et meget lavere kvalitetsniveau. Disse tæpper ligger da også i den billige ende af prisskalaen. De har typisk 100.000-250.000 knuder pr. m2. Det er tæppehandlerens ansvar at være ærlig eller vidende om, hvad han har med at gøre, så han benævner tæpperne rigtigt på prisskiltet med navne som Natanas-Keshan, Aron-Keshan, Ardekan-Keshan. Der knyttes også tæpper med Keshan-møsnter i Nadjafabad og helt i Mashad.

Mere om Ardekan

Azadabad-Hamedan

Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området.

Mere om Azadabad-Hamedan

Babaheidar

I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Babaheydar. Her knyttes tæpper, som er meget beslægtede med Bakhtiar-tæpperne. De er dog lidt mere geometriske i formerne og kan til tider være meget grove i knytningen. 80.000-160.000 knuder pr. m2 er meget almindeligt. Til gengæld er de knyttet af en fantastisk god uld, som stort set altid er farvet med naturfarver. Det er meget charmerende tæpper, som er robuste i brug.

Mere om Babaheidar

Baktiar

Bakhtiar, Kurdernes By. En stor del af Bakhtiar-tæpperne bliver knyttet i og omkring byen Shahrecord af en befolkning, der tidligere levede en nomadetilværelse, men som i dag er blevet fastboende. Her knytter man med Senneh-knuder, og mønstrene er meget inspireret af Isfahan-tæppernes medaljoner og blomsterranker. De er dog ikke nær så fint knyttet. Knudetætheden er også her typisk 100.000-250.000 pr. m2.

Mere om Baktiar

Belouch

Belouch-tæpper knyttes i den østlige del af Khorassan og hele vejen langs den iranske grænse til Pakistan og Afghanistan. De knyttes mest af Belouch-nomader, men også af fastboende i byerne Turbat-i-Jam og Turbat-i-Haidari samt i Firdaus. Det er som regel rolige tæpper med mange borter. Alle er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Kvaliteten på Belouch-tæpper er noget af det, der kan svinge allermest, og det er vanskeligt at angive et knudetal – det kan svinge helt fra 80.000 til 750.000 pr. m2.

Mere om Belouch

Bidjar

Tæpperne fra byerne Bidjar og Tekab samt de omkringliggende landsbyer er berømte for den særlige knytteteknik, der er benyttet, samt den høje kvalitet. De er blandt de kraftigste tæppetyper, man overhovedet kan købe. De rigtige Bidjar-tæpper er nogle af de tungeste og i forhold til garntykkelsen tættest knyttede tæpper, man ser i handelen. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Bidjar

Birdjand-Moud

Birdjand-tæppernes mønstre er Herati-mønster, indrammet i en stor, stiliseret medaljon og som oftest holdt i lys beige, blå, gyldne og orange farver. Kæde- og skudtråde er bomuld med en mellemhøj luv af god uldkvalitet. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Knudetætheden er 200.000-400.000 pr. m2.

Mere om Birdjand-Moud

Bitkoneh

Bidgoneh-tæpperne kommer fra samme område som Goltug-tæpperne. De kan på mange måder sammenlignes med hinanden, men Bidgoneh-tæpperne er som regel meget finere knyttet, og der ses ikke mange af dem på markedet. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Bitkoneh

Bochara

Tæpperne knyttes i det store område, nord for Iran, øst for Det Kaspiske Hav mod Afghanistan i øst. Bochara er et tæppenavn, man ofte hører, men det betyder ikke, at tæpperne er knyttet i byen. Mønstrene er ofte tarantelmønstre eller en eller flere rækker af oktagoner, man kalder dem også for roser (Güll). Kontrastfarverne til den røde bundfarve er sort, indigo eller beige. Tæpperne knyttes på vandretliggende væve med uld i en god kvalitet og en tæthed på 160.000-500.000 knuder pr. m2.

Mere om Bochara

Burdjerd-Hamedan

Burudjerd er i den sydligste del af Hamadan-området. Tæpperne minder i kvalitet meget om tæpperne fra Tusserghan. Mønstret er som oftest Boteh-mønster (flamme-mønster), Herati-mønster eller store, stiliserede blomstermotiver på en indigo/mørkeblå eller koksfarvet bund.

Mere om Burdjerd-Hamedan

Chinese Carpets

Mønstrene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag.

Mere om Chinese Carpets

Dardjazin-Hamedan

Dardjasin-tæpperne er typisk mere blomstrede end de fleste andre tæpper fra Hamadan-området. De har dog stadig det rustikke udtryk og ses både med beige, rød og blå bundfarve. Tætheden er typisk 120.000-250.000 knuder pr. m2.

Mere om Dardjazin-Hamedan

Djozan

Djozan finder man ligeledes tæt på grænsen til Arak-området. Tæpper herfra kan man både kvalitets- og mønstermæssigt udmærket sammenligne med tæpperne fra Saroug. Dog er der sjældent tale om kraftige, men snarere om mere dæmpede røde og blå farver samt indigo/mørkeblå. De ses ofte med medaljon på en indigofarvet bund med Herati-mønster. Djozan-tæpperne kan være lidt mere rustikke i udtrykket og har ofte et letgenkendeligt ”perlekædemønster” i hovedborten.

Mere om Djozan

Doroksh-Moud

I byen Doroksh knytter man tæpper med de samme mønstre som i Moud-tæpperne. De er ofte signerede med enten tæppeknytterens eller værkstedets navn. Silke er almindeligt anvendt, og kvaliteten er lidt finere end Moud-tæppernes. I handelen koster de også lidt mere.

Mere om Doroksh-Moud

Edelgrund

Edelgrund kelim og tæpper. Kendte og anerkendte tæppehandlerfamilier som familierne Borhani og Mohammadzadeh, som er iranske tæppehandlere, står bag et nyt koncept med kelimtæpper og moderne knyttede tæpper. Navnet er Edelgrund og der er tale om tæpper i særklasse. Sammen med et par iranske tæppedesignere har de opstartet produktion af moderne, knyttede og kelimtæpper i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran. Deres koncept er rodfæstet i de gamle traditioner, selv om udtrykket er helt moderne. De anvender markedets bedste råmaterialer, både når det gælder uld og farver. Disse kelim væves i smalle baner, som nomaderne har gjort det i århundreder. Herefter syes de sammen, og der kan produceres tæpper i alle tænkelige størrelser på denne måde. Der er tale om moderne design. Mønstrene er gamle, traditionelle mønstre. Det er sammensætningen af dem og farveholdningen, der er ny. De er meget dekorative og hører til i den mere kostbare ende af prisskalaen for nyproducerede kelimtæpper, men det har sin berettigelse.

Mere om Edelgrund

Farahan

Ferahan, Farahan, Feraghan. Her laves meget smukke tæpper i gode, tætknyttede kvaliteter. Den lokale uldkvalitet er glansfuld og god. Mange af de tæpper, der i dag knyttes i byen Ibrahimabad, bliver knyttet efter de gamle traditioner, og de er næsten de eneste, der endnu med rette kan kalde sig Ferahan. Mønstret er som oftest Herati-mønster (også kaldet Ferahan-mønster), som dækker hele tæppet, indrammet af en Herati-bort og flere små borter. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder, og knudetallet ligger på 200.000-500.000 pr. m2.

Mere om Farahan

Gabbeh

Gabbeh-tæpper er grove og meget rustikke nomadetæpper, som fortrinsvis bliver knyttet af Kashgai-nomader i Fars-provinsen i Sydiran. Gabbeh-tæpperne er meget enkle i mønstrene. Nogle af dem er næsten helt ensfarvede, bare knyttet af ubehandlede garner, som ulden er, når den klippes af fårene. Andre er stribede eller har få, primitive mønstre eller motiver med mennesker og dyr, som er rammet ind af en hovedbort. Selv om Gabbeh-tæpperne er meget groft knyttet, er de alligevel meget robuste på grund af de gode råmaterialer. Man kunne fristes til at tro, at Gabbeh-tæpperne er et forsøg på at lefle for moderne møbeldesign, men Kashgai-nomaderne har knyttet deres Gabbeh-tæpper i denne stil langt tilbage i tiden. Det nye på dette område er, at man er begyndt at bruge flere farver, end man gjorde tidligere. I dag findes Gabbeh-tæpperne i næsten alle tænkelige farver. De er også blevet så efterspurgte, at man er begyndt at producere dem på kommerciel basis uden for Fars-provinsen. De knyttes med 60.000-120.000 knuder pr. m2.

Mere om Gabbeh

Garadje

Garadje, Karadja, Karaja. (Generelt robuste og slidstærke brugstæpper) Nær Heriz knyttes Garadje-tæpper. De ses mest i små størrelser og som lange, smalle løbere med geometriske medaljoner. Kvaliteten er som oftest middel eller lidt under. Det er typisk robuste tæpper, som ikke er dyre i handelen. Dog er der samlere, som er på udkig efter de lidt ældre og finere eksemplarer. Kæde- og skudtråde er bomuld, knuden Ghiordes og knudetallet ligger på 80.000-150.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Bardjid-tæpperne er sjældne at se i handelen i dag.

Mere om Garadje

Ghazwin

Gazwin, Ghazvin, Qazvin, Kazvin, Kazwin. Gazwin finder man ca. 300 km vest for Teheran. Produktionen af tæpper i byen stoppede stort set i løbet af 1930’erne. Det er typisk tæpper i god kvalitet med 400.000-700.000 knuder pr. m2. De kan minde meget om tæpperne fra Keshan, men virker lidt mere rustikke i udtrykket. Der findes ikke mange af dem i handelen, og derfor er de eftertragtede blandt samlere.

Mere om Ghazwin

Giassabad

Ghiassabad, Giassabad. Om de tæpper, der i handelen i dag bliver betegnet Ghiassabad-tæpper, kan man sige det samme som om Saroug-tæpperne. Blot er tæpperne fra Ghiassabad som regel endnu finere i kvaliteten, og mønstrene er ofte små blomsterbuketter på en ensfarvet beige, rød, gylden eller blå bundfarve. Knudetætheden kan nemt komme op i nærheden af 500.000-800.000 knuder pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Giassabad

Goltug

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Nordøst for Bidjar ligger byen Goltug. Tæpperne knyttes af fastboende kurdere. I 1970’erne havde disse tæpper ikke noget særligt godt ry, og kvaliteterne var for dårlige. Det har man heldigvis ændret på, og der er kommet nogle dejlige, rustikke og slidstærke tæpper på markedet derfra. Det er tæpper i mellemprisklassen, hvor man får megen kvalitet for pengene. Mønstrene er heksagon- og Herati-mønster samt små stiliserede dyr og blomster. Kæde- og skudtråde er bomuld, knytningen Ghiordes, og tætheden ligger på 150.000-300.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. I 1990’erne var der mange Goltug-tæpper på markedet. Det er ikke længere tilfældet.

Mere om Goltug

Hamedan

(De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.) Byen er centrum for et af Irans største tæppedistrikter. Hamadan-området er et stort område med mange hundrede landsbyer, som alle er kendte for deres egne mønstre og kvaliteter. Tæpperne herfra har deres egne navne, alt efter hvor de kommer fra, men da byen Hamadan er opsamlingsby for hele området, betegnes disse tæpper slet og ret som Hamadan-tæpper, også selv om de ikke er knyttet der.

Mere om Hamedan

Hereke

Hereke, Anatolien. Tyrkiske tæpper. Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles pri- mært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man over vejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Hereke

Heriz

Heriz, Heris. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Heriz-tæpperne knyttes på opretstående væve, og disse tæpper er et håndgribeligt bevis på, at knudetætheden ikke er ene om at bestemme et tæppes slidstyrke. Her er det den gode, smidige uld, der på trods af en ret grov knytning har vist sig at blive til et særdeles slidstærkt tæppe. Heriz-tæpperne ses ofte i store størrelser, så her er det muligt at finde et stort tæppe til en yderst overkommelig pris. Dog kan de gamle og velbevarede eksemplarer være kostbare. Mønstret er typisk en geometrisk tegnet medaljon med store bladmotiver i midten og i hjørnerne. Farverne er ofte gyldne, rødbrune og blå samt lys beige. Kæde- og skudtråde er bomuld, og knytningen er Ghiordes. Knudetætheden er 90.000-180.000 knuder pr. m2.

Mere om Heriz

Hossinabad

Hosseinabad, Hussainabad. Hosseinabad er en lille by syd for Hamadan. Her oplever man et typisk eksempel på de store udsving, der kan være i kvaliteterne. Herfra ses rene små perler, men også tæpper, der er ret simple i kvaliteten. Mønstret er gerne en rombeformet medaljon og Herati-mønster på rød bundfarve.

Mere om Hossinabad

Illam

Ilam, Illam. Tæpperne herfra er ofte meget fine og gode i kvaliteten. Illam-tæpperne er anderledes og skiller sig ud fra andre tæpper i dette område, idet de er så fine i kvaliteten. Det er oprindeligt producenter fra byen Qum, som flyttede deres produktion hertil, fordi det var billigere at få knyttearbejdet udført her. De er typisk knyttet på silkebund med en tæthed på 500.000-800.000 knuder pr. m2. Ulden er af god kvalitet, og der er anvendt kvalitetsfarver i en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Illam

Ingelas-Hamedan

Engelas, Ingelas, Injalas. Byen Engelas ligger sydøst for Hamadan. Tæpperne herfra hører til de finere kvaliteter fra området. Der er dog undtagelser. Mønstret er ofte Herati-mønster på rød eller creme bundfarve, indrammet af en Serabend-bort. (De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.)

Mere om Ingelas-Hamedan

Isfahan

Isfahan, Esfahan, Ispahan, Espahan. Isfahan-tæpper har i århundreder været særdeles værdsatte, og det har sandsynligvis været disse persiske tæpper, som europæerne først lærte at sætte pris på. Mange af disse tæpper blev skænket som gaver til konger, kejsere og fyrster, og det gjorde tæppekunsten kendt og eftertragtet verden over. Nutidens tæpper fra Isfahan er stadig af en høj kvalitet, og de har de klassiske mønstre som medaljon med blomsterranker og smukke hjørnemotiver, have- og vasemotiver, samt ”mehrab” bedeniche med ”Livets Træ”, fugle og dyr. Mange tæpper fra Isfahan i dag er knyttet på silkebund med Senneh-knuder og en knudetæthed fra 600.000 til godt og vel 1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Isfahan

Karabach

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppe- produktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Karabach

Kashgai

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nogle af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).

Mere om Kashgai

Kashkuli

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nogle af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).

Mere om Kashkuli

Kashmar

Byen Kashmar ligger sydvest for Mashad og har ikke nogen gammel tæppetradition at se tilbage på. Mønstrene er medaljon, blomster- og vasemotiver. Herati-mønster forekommer sjældent. Der er som oftest tale om lyse farver og pastelfarver. Kæde- og skudtråde er bomuld med en høj luv af meget varierende uldkvalitet. Knudetallet er 100.000-250.000 pr. m2. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder.

Mere om Kashmar

Kashmir

Produktionen af håndknyttede tæpper startede i Indien i det 16. århundrede. Man fik nogle dygtige, persiske tæppe- knyttere til at flytte til Indien og lære fra sig om tæppekunsten. Inderne producerer ligesom pakistanerne tæpper i hovedsageligt persiske mønstre. Kvaliteterne på de indiske tæpper er svingende, som det er tilfældet hos de andre tæppeproducerende lande. Der er blevet eksporteret mange tæpper, som ikke har gavnet de indiske tæppers ry, og det bliver der stadig. Men i de senere år er jeg flere gange blevet positivt overrasket over noget af det håndværk, jeg har set fra de indiske vævestole.

Mere om Kashmir

Kaukasus

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppeproduktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Kaukasus

Kazak

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppeproduktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Kazak

Keisery

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere.

Mere om Keisery

Kelardasth

Kelardasht er et lille område, som ligger ved foden af Kelar-bjergene mellem Teheran og Det Kaspiske Hav. Mønstrene her er store og ensfarvede flader, indrammet af en stor, stiliseret medaljon eller heksagon med få stiliserede fugle eller dyr. Et Kelardasht-tæppe kan være meget interessant for dem, der ønsker en enkel og rolig mønsterudformning. Det er yderst charmerende tæpper i den gunstige ende af prisskalaen, men kvaliteten varierer meget. Det er tæpper, man jævnligt så i handelen i 1990’erne. De ældre eksemplarer er typisk bedre i kvaliteten. Kæde- og skudtråde er bomuld, og uldkvaliteten er god. Knuden er en Ghiordes-knude (tyrkisk knude), og knudetallet ligger typisk på 120.000-250.000 pr. m2.

Mere om Kelardasth

Kelim

Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Denne teknik er beslægtet med gobelinteknikken. Skudtrådene indføres farvevis i den ønskede del af vævningens bredde. Mellem farvefelterne fremkommer de åbne spalter eller slidser, man ofte ser i kelim. De kan bevares åbne, men kan også syes sammen. I nogle varianter af kelimteknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen. På den måde undgår man, at der opstår slidser. Trådenderne kan være skjult i vævningen, der ser ens ud på begge sider, men de kan også hænge som løse tråde på bagsiden af tæppet. De fleste Kelim bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh), de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim. Størstedelen af de iranske kelim bliver produceret omkring Senneh i Char-Har-Mahal-provinsen og Fars-provinsen i syd samt endelig i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran.

Mere om Kelim

Kelim Puder

Kelimpuder fremstilles efter to forskellige principper. Der findes nogle som er lavet af gamle autentiske kelim og så er der dem som er helt ny producerede. De fleste kelimpuder kommer til verden, når at større kelim skæres ned i størrelsen, ofte fordi det er for langt. Det overskydende stykke skæres så til, i passende størrelser, og der syes bagsider på. På denne måde bliver de til pudebetræk. Det kan også være fordi et kelim er blevet meget gammelt og slidt. Så skæres den ”sunde” del af tæppet op i passende stykker og laves til puder. På samme måde laves der også tasker, punge og puffer samt patchwork-tæpper etc. I nogle tilfælde bliver der vævet nye kelimstykker til fremstillingen. Dog har de ikke den patina som ofte er med til at gøre kelimpuderne så charmerende. De fleste kelimpuder vi ser på markedet, kommer fra Tyrkiet. Der ses dog også kelimpuder som er fremstillet i Iran, Afghanistan, Indien og Pakistan.

Mere om Kelim Puder

Keshan

Det Keshan-mønster, man oftest ser, er en central medaljon på blå, rød eller beige bundfarve og med hjørnemotiver. Bunden er typisk udfyldt med bladranker og blomster. Mange er signeret med navnet på knytteren eller mønsterdesigneren, eller man kan se navnet på værkstedet i signaturen. Hele motiver, f.eks. alle blomsterne, kan også være knyttet i ren silke. Keshan-tæpper i helsilke knyttes stadig, men de ses ikke så ofte i handelen. Der knyttes stadig smukke tæpper i Keshan i dag, og man fastholder med utrolig flid og nøjagtighed de traditionsrige, gamle mønstre. Tæpperne knyttes med Senneh-knuder på bomuldsbund, og luven er uld af fin kvalitet. Knudetætheden ligger på 250.000-800.000 pr. m2.

Mere om Keshan

Kharagan

Mere om Kharagan

Kirman

Kirman er kendt for fine tæpper med motiver af mennesker og dyr samt stribede tæpper, tæpper med stort ensfarvet spejl og medaljon samt tæpper med mange fine blomstermotiver. Nogle af de dyreste tæpper på markedet nogensinde er knyttet i denne provins. Ulden og farverne, især i de gamle tæpper herfra, er helt fantastiske. Knudetætheden kan svinge meget, mellem 250.000 og 750.000 pr. m2. De antikke eksemplarer har 500.000-800.000 knuder pr. m2.

Mere om Kirman

Kolyai

Kolyai-tæpperne knyttes i Kurdistan. Det er slidstærke og charmerende tæpper, som ofte knyttes i størrelser, der ikke er indrettet efter Vestens efterspørgsel. Det er tæpper, man køber med hjertet og ikke efter det ønskede mål til sofabordet. Uldkvaliteten er god, farverne er røde, blå, grønne, hvide og sorte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og der er ofte kun frynser i den ene ende af tæppet. Knuden er Ghiordes. Knudetallet ligger på 125.000-200.000 pr. m2. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Kolyai

Kurdi

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Kolyai-tæpperne knyttes i Kurdistan. Det er tæpper, man køber med hjertet og ikke efter det ønskede mål til sofabordet. Uldkvaliteten er god, farverne er røde, blå, grønne, hvide og sorte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og der er ofte kun frynser i den ene ende af tæppet. Knuden er Ghiordes. Knudetallet ligger på 125.000-200.000 pr. m2.

Mere om Kurdi

Lambaran

(Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Nordvest for Heriz knyttes Lambaran-tæpper. Det er robuste og slidstærke tæpper, næsten altid i løberformat og i livlige røde, blå og beige farver. Mønstrene er geometriske medaljoner. Det er tæpper, hvor man får en god kvalitet i en yderst overkommelig prisklasse. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder af god uldkvalitet. Tætheden er 80.000-200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Lambaran

Lavar-Kirman

Kirman er kendt for fine tæpper med motiver af mennesker og dyr samt stribede tæpper, tæpper med stort ensfarvet spejl og medaljon samt tæpper med mange fine blomstermotiver. Nogle af de dyreste tæpper på markedet nogensinde er knyttet i denne provins. Ulden og farverne, især i de gamle tæpper herfra, er helt fantastiske. Knudetætheden kan svinge meget, mellem 250.000 og 750.000 pr. m2. De antikke eksemplarer har 500.000-800.000 knuder pr. m2.

Mere om Lavar-Kirman

Lilian

Mønstret er let kendeligt med store blomstermotiver på en rød, blå eller beige bundfarve. Både Senneh- og Ghiordes-knuder anvendes. Kæde- og skudtråde er bomuld. Knudetallet er 100.000-250.000 pr. m2. Nogle af de ældre eksemplarer herfra kan til tider være knyttet af en ekstremt fin uld og være helt silkeblanke. Sådanne tæpper er eftertragtede blandt samlere. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Lilian

Loribaft

Gabbeh-tæpper er grove og meget rustikke nomadetæpper, som fortrinsvis bliver knyttet af Kashgai-nomader i Fars-provinsen i Sydiran. Gabbeh-tæpperne er meget enkle i mønstrene. Nogle af dem er næsten helt ensfarvede, bare knyttet af ubehandlede garner, som ulden er, når den klippes af fårene. Andre er stribede eller har få, primitive mønstre eller motiver med mennesker og dyr, som er rammet ind af en hovedbort. Selv om Gabbeh-tæpperne er meget groft knyttet, er de alligevel meget robuste på grund af de gode råmaterialer.

Mere om Loribaft

Luri

Luri-Fars, Luri-Abadeh, Luri-Bakhtiari, Luri-Varamin, Luri-Kirman m.fl. I nogle tilfælde kan man som fagmand tydeligt se, at tæppet er knyttet af lurier, men designet kan eksempelvis ligne et Abadeh-tæppe, så er det et Luri-Abadeh. De fleste Luri-tæpper har deres helt eget særpræg. De er som regel groft knyttede, med 80.000-120.000 knuder pr. m2. De er typisk knyttet af god kvalitetsuld, som er farvet med naturfarver, nogle gange kan de være helt silkeblanke.

Mere om Luri

Malayer

Byen Malayer finder man i den østlige del af Hamadan-området, tæt på grænsen til Arak-området. Malayer-tæpperne kan i kvalitet og mønster sammenlignes med tæpperne fra Saroug og Djozan. De kan også minde lidt om tæpperne fra Ferahan, bl.a. fordi de er knyttet med en anderledes teknik og virker lidt tyndere. Man skal dog ikke tage fejl af kvaliteten, som især i de ældre eksemplarer kan være fantastisk god. Også her finder man ofte dæmpede røde og blå farver samt indigo/mørkeblå. Nogle tæpper fra Malayer har også ”perlekædemønstret” i hovedborten. Knudetætheden ligger typisk på 150.000-300.000 pr. m2.

Mere om Malayer

Maschad

I dag har Mashad stor betydning som tæppeby og er samtidig opsamlingsby for de tæpper, som de mange nomader i området producerer. Byen er berømt for sin gode uld. I selve byen Mashad knyttes gode, slidstærke tæpper. Mønstret er kultiveret og smagfuldt med en central medaljon, og bundfarven er oftest rød. Det er en let kendelig violetrød farve. Den får man, fordi man ikke som de fleste andre steder anvender kraprød, men kochenillerød ved indfarvningen. Der knyttes med Senneh-knuder (persiske knuder), og knudetallet ligger på 200.000-500.000 pr. m2.

Mere om Maschad

Maslagan-Hamedan

Mazlaghan-tæpperne kommer fra området nordøst for Hamadan. De er letgenkendelige på grund af deres mønstre. Det er ofte en aflang, stiliseret medaljon med en gul zigzagstribe omkring, der minder om et lyn. Farverne er som oftest ret stærke i sammensætningen.

Mere om Maslagan-Hamedan

Mehravan

Mange af de tæpper, der ses i handelen i dag, er knyttet i 1980’erne og 1990’erne. Det er tæpper, der giver god valuta for pengene. Mønstrene er ofte store oktagoner eller stiliserede medaljoner med blomster og dyr. I selve byen Tabriz knyttes mange forskellige mønstre, også mønstre som oprindeligt blev knyttet helt andre steder i Iran. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Mehravan

Meschajechi

De er kommercielt fremstillet og ligner tæpper som Ardebil, Moud eller Tabriz Marhi. De er typisk rustfar vede og fin- des til tider i meget fine kvaliteter. De oprindelige Sarab-tæpper har typisk en blanding af naturfar ver og syntetiske far ver. Tætheden er 120.000-180.000 knuder pr. m2. Mashayekhi-tæpperne har 360.000-750.000 knuder pr. m2.

Mere om Meschajechi

Meschkin

Meshgin ligger nordøst for Ardebil. Her får man typisk et fornuftigt og charmerende tæppe til små penge. Det er mest løbere med stiliserede, lidt langstrakte medaljoner, der knyttes her. Farverne er ofte syntetiske, kameluldsfarvede, blå, beige og lidt røde. Kæde- og skudtråde er bomuld, og knytningen er Ghiordes. Knudetallet ligger på 80.000-250.000 pr. m2.

Mere om Meschkin

Mey-meh

Tæpperne fra Djohseghan-området er dejlige tæpper. De ses ikke i store mængder, men er lette at kende på grund af deres markante mønstre. Det interessante er, at disse mønstre ikke har ændret sig i flere hundrede år. De farver, der benyttes, kan både være naturfarver og kemiske farver. Ulden er af forholdsvis god kvalitet. Tæpperne kommer fra fire byer i området, som ligger tæt op ad hinanden.

Mere om Mey-meh

Mianeh

Miyaneh ligger syd for Ardebil. Her knyttes gode, robuste og slidstærke tæpper, mest lange løbere. Det er ofte geometriske medaljoner med stiliserede blomstermotiver i mønstrene. Tætheden er 80.000-200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver.

Mere om Mianeh

Moud

Moud-tæppernes mønstre er runde medaljoner med Herati-mønster som fyldmønster og runde hjørnemotiver med blomsterranker. Farveholdningen er lys beige, blå og gyldne farver. Man ser sjældent de røde farver i Moud-tæpperne. Kvaliteten er god, der er ofte anvendt silke til at fremhæve mønstrene. Knuden er Senneh og luven mellemhøj og af god kvalitet. Knudetallet ligger på 250.000-500.000 pr. m2. Når man skriver om tæpperne fra Moud, bør man nævne Armini-familien, som har stået for produktionen af nogle af de bedste tæpper fra området i nyere tid.

Mere om Moud

Nahavand

Byen Nahavand ligger sydligere end Tusserghan. Tæpperne herfra minder kvalitativt meget om tæpperne fra Tusserghan, men er ofte mere blomstrede i mønstrene. Det er ligeledes tæpper, hvor man kan få god kvalitet for pengene, men igen skal man være opmærksom på kvaliteten, som svinger utroligt meget. Især farverne og uldkvaliteten i de nyere tæpper herfra kan være skuffende.

Mere om Nahavand

Nain

De originale tæpper fra Nain hører til blandt de fineste og bedste, man knytter i Iran. Mønstrene er smukke og harmoniske, ofte med fugle og blomsterranker eller ”mehrab”, bedeniche med mosaikmønstre. Mest anvendt er shah Abbas-medaljonmønstret. Farverne er for det meste holdt i lys creme, blåt, lyseblåt og gyldent. Man ser også tit mønstrene fremhævet af en fin silkekant rundt om hvert mønster, kaldet highlights. Kæde- og skudtråde er typisk bomuld. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder. Tætheden er 300.000-1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Nain

Namaslyk

Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles pri- mært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man over vejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Namaslyk

Nanaj

Nanaj finder man ca. 70 km syd for Hamadan. Tæpperne herfra er ofte i ”all over-design”, altså uden medaljon. Det er ofte brede løbere eller større tæpper, man ser, med en rød eller indigo bundfarve, dekoreret med store, rustikke blomstermotiver. Ulden er som regel af ret god kvalitet, og der anvendes ofte naturfarver. De er som de fleste andre tæpper fra dette område robuste og slidstærke tæpper. Knudetallet er 120.000-200.000 pr. m2.

Mere om Nanaj

Nasrabad

I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Naisrabad, lidt syd for Isfahan. Det er ofte meget hårdt bankede tæpper, som er knyttet med 120.000-320.000 knuder pr. m2. De har typisk store, ensfarvede flader i rød, blå eller beige, med stilistiske dyremotiver og anker-medaljon. De er ligesom de fleste andre tæpper i dette område knyttet af god kvalitetsuld, som er farvet med naturfarver. Her anvendes både Ghiordes- og Senneh-knuder. Blandt de egentlige Bakhtiar-tæpper er de mest kendte tæppenavne Tschalschotor, Bibibaft, Armanibaft, Zamann og Shahrecord.

Mere om Nasrabad

Nimbaft

I nogle tilfælde ser man en kombination af knytning og vævning i samme tæppe. Det er de såkaldte Nim-baft-tæpper. ”Nim” betyder halv og ”baft” betyder knyttet. Der er altså områder på tæppets overflade, som er fladvævede, udført i kelim eller soumak-teknik, og områder som er knyttet med luv. De har en særlig reliefvirkning og er til tider meget dekorative og kunstfærdigt udført. De fleste af de Nimbaft der produceres i Iran kommer fra området omkring Sirdjan i syd.

Mere om Nimbaft

Poutau

De vigtigste centre for tæppefremstilling i Kina har været Beijing, Shanghai og Tientsin. Indtil for nylig foregik produktionen af håndknyttede tæpper i fabrikker, som i nogle tilfælde beskæftigede flere end tusinde medarbejdere. Ulden i luven er typisk af god og langfibret kvalitet. Garnerne er maskinspundet og far vet med syntetiske far ver. Møn- strene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag.

Mere om Poutau

Quchan

Gouchan-tæpper, Kurdi-Belouch, Ghombad-Ghabuz knyttes i området vest, nord-vest for Mashad af nomader og fastboende bønder. Mønstrene er enkle med motiver som f.eks. vædderhorn, skorpioner, oktagoner og store stiliserede medaljoner. Nogle af motiverne er ofte knyttet i silke. I det hele taget er de meget inspireret af mønstrene fra Azerbadjan-området (det nordvestlige Iran og grænseområdet til Tyrkiet og Rusland). Der er tale om varme røde, gyldne, orange og sorte farver. Ulden farves med naturfarver, og knytningen er Senneh-knuder. Kæde- og skudtråde kan både være uld, bomuld og silke. De kan have op til 750.000 knuder pr. m2.

Mere om Quchan

Qum, silke

Qum er særligt berømt for sine silketæpper, som hører til blandt verdens fineste. Mr. Rashti Zadeh er ikke kun berømt i Qum, men i det meste af verden som knytter og designer. Tæpper med hans signatur er meget eftertragtede samlerobjekter. slidstyrken i et silketæppe er meget bedre, end de fleste tror. Det er jo et naturmateriale og må gerne ligge på gulvet. Der knyttes ikke udelukkende silketæpper i Qum. En stor del af tæpperne er knyttet med uld på bomuldsbund. Her ses ofte såkaldte highlights af silke i luven. Silken bruges ofte til at fremhæve et mønster eller til et helt motiv, f.eks. fugle eller blomster. Qum-tæpper, hvor man udelukkende har anvendt uld til luven, er i reglen vævet af fint spundet uld af god kvalitet.

Mere om Qum, silke

Qum, uld

Der knyttes ikke udelukkende silketæpper i Qum. En stor del af tæpperne er knyttet med uld på bomuldsbund. Her ses ofte såkaldte highlights af silke i luven. Silken bruges ofte til at fremhæve et mønster eller til et helt motiv, f.eks. fugle eller blomster. Qum-tæpper, hvor man udelukkende har anvendt uld til luven, er i reglen vævet af fint spundet uld af god kvalitet. De omtales ofte som Qum-kurk. Det er dog de færreste, der er knyttet af rigtig kurk-uld, da det er et fint og kostbart materiale, som der kun findes begrænsede mængder af (se side 38). Blandt byens anerkendte mestre finder man Jamshidi, Mirmehdi, Ahmadi, Erami, Kazemi, Mohammadi, Kashizadeh og Djeddi m.fl. I tæpperne fra Qum ser man ofte mønstre med figurer af fugle og blomster, havemønstre (Khristi), shah Abbas-mønstre, Miribota som gennemgående motiver. Ligeledes ser man ofte moskeernes mosaikmønstre smukt gengivet i tæpperne, også kaldet ”mehrap-mønster”.

Mere om Qum, uld

Rizbaft

Rizbaft-tæpperne er også en slags Gabbeh-tæpper. De er bare noget finere knyttet. Riz betyder fint og baft betyder knyttet, så Rizbaft-Gabbeh betyder altså fint knyttede Gabbeh. Design og oprindelse er den samme som hos Gabbeh-tæpperne. Luribaft-Gabbeh er typisk fine i kvaliteten, ligesom Rizbaft-tæpperne er det. Som navnet antyder, er de knyttet af Luri-nomader i stedet for af Kashgai-nomader. De findes ligesom Gabbeh og Rizbaft-Gabbeh i mange forskelige farver og mønstre. En del af disse tæpper knyttes i dag også af fastboende landsbyfolk. De knyttes med et knudeantal på 160.000-360.000 pr. m2.

Mere om Rizbaft

Rudbar

Byen Rudbar ligger nordvest for Hamadan i retning mod Det Kaspiske Hav og har flere gange været ramt af jordskælv. Tæpperne herfra hører kvalitetsmæssigt til de bedre fra området. Vi ser ikke længere mange af dem i handelen. Tæpperne har deres eget specielle mønster med stiliserede fugle- og blomstermotiver, gerne på lys creme bundfarve, eller Herati-mønster uden medaljon. Tætheden er typisk omkring 160.000-360.000 knuder pr. m2.

Mere om Rudbar

Samarkand

Pakistan har ikke så gammel tradition at bygge på, når det handler om tæppeproduktion, som eksempelvis Iran. Ulden er et af de tydeligste kendetegn på pakistanske tæpper. Den virker blødere end andre uldtyper, som anvendes til tæppeknytning, og kan virke lidt fedtet. Det skyldes, at den ofte er tilsat glycerin, som gør den mere skinnende. Det var mest tæpper med klassiske mønstre som eksempelvis bochara-mønster, man så før i tiden. I dag bliver der knyttet alle tænkelige mønstre i Pakistan, både klassiske og moderne. Der er store udsving i kvaliteterne, som til tider kan være ret gode.

Mere om Samarkand

Sarab

Sarab-tæpperne har ofte en lidt langstrakt heksagon, og farverne er gerne domineret af kameluldsfarvet uld. Man ser også nyere, anderledes tæpper herfra, som kaldes for Sarab Mashayekhi (Mashayakhi). De er kommercielt fremstillet og ligner tæpper som Ardebil, Moud eller Tabriz Marhi. De er typisk rustfarvede og findes til tider i meget fine kvaliteter. De oprindelige Sarab-tæpper har typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Tætheden er 120.000-180.000 knuder pr. m2. Mashayekhi-tæpperne har 360.000-750.000 knuder pr. m2.

Mere om Sarab

Saroug

Tæpperne hører til blandt de mest slidstærke i Iran, men også her er der eksempler på tæpper i farver og uldkvaliteter, som langt fra lever op til det, man tidligere kunne forvente. Farverne er smukt afstemte i varme, dæmpede nuancer, men også kraftige, røde og blå farver anvendes, dog stadigvæk smukt sammensatte. Kæde- og skudtråde er bomuld, og for det meste anvendes Ghiordes-knuden, men Senneh-knuden ses også. Knudetætheden svinger meget og kan være på 150.000-600.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saroug

Saroug-Mir

Saroug-Mir-tæpperne minder i struktur meget om Saroug-tæpperne. De bliver knyttet flere steder i Arak-området, men særligt i og omkring byen Mirabad. Det er også gode og slidstærke tæpper. Typisk for Saroug-Mir-tæpperne er det gennemgående Mir-mønster (Mir-i-Boteh) over hele tæppet på en ensfarvet blå, rød eller beige bundfarve, indrammet af en Serabend-bort som hovedbort og flere småborter. Disse tæpper er sjældent særligt fint knyttet, de har typisk 80.000-200.000 knuder pr. m2, men da der som regel er anvendt en god uld, er det gode, slidstærke tæpper, som ofte kan købes til overkommelige priser. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saroug-Mir

Saveh-Hamedan

Saveh-tæpperne er som regel meget farvestrålende, ofte mørkerøde med stærke blå nuancer, og har geometriske mønstre. Ulden er ofte af høj kvalitet, og tæpperne er i forhold til knudetætheden forholdsvis slidstærke. Knudetætheden ligger typisk omkring 120.000-180.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Saveh-Hamedan

Senneh

Senneh-tæpper knyttes i og omkring byen Senneh (Sanandaj). Det er det tæppeområde i Kurdistan, hvor de fineste tæpper knyttes, forstået på den måde, at tæpperne knyttes af garner, der er spundet finere og derfor kan knyttes tættere. Mønstrene er ofte Herati-mønster, indrammet i en stor rombeformet zigzagmedaljon, eller tre heksagoner på ensfarvet rød eller blå bundfarve med Herati-mønster som fyldmønster. Senneh-knuden har fået sit navn efter byen Senneh. I dag knytter man imidlertid med begge knudetyper, både Senneh-knuder og Ghiordes-knuder. Kæde- og skudtråde er bomuld, og tætheden er 250.000-500.000 knuder pr. m2. (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper)

Mere om Senneh

Serabend

Sydøst for Hamadan ligger byen Serabend. Her har man gennem århundreder bibeholdt det oprindelige tæppemønster. Det er let at kende på Serabend-borten (Schekiri-borten), som danner rammen om Mir-mønstret. Tæpperne ligner til forveksling tæpperne fra Saroug i naboområdet Arak, kaldet ”Saroug Mir”. Kvalitetsmæssigt kommer de dog sjældent på højde med disse, og de er heller ikke så dyre i handelen.

Mere om Serabend

Shahsavand

Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Shahsavand

Shiraz

Tæpper, der benævnes Shiraz i handelen i dag, er ret løse i knytningen med 90.000-150.000 knuder pr. m2. Ulden er ofte blank og glansfuld. Det kan være yderst charmerende tæpper i den lave ende af prisskalaen. De gode og fine kvaliteter kan dog være ret kostbare. De betegnes oftest som Kashgai-tæpper eller Kashkuli. I dette område bruges der ofte naturfarver, men de syntetiske farver har også fundet vej hertil. Mønstrene er oftest heksagoner og stiliserede dyre- og blomstermotiver. Typisk for disse nomadetæpper er, at mange af dem har tofarvede kantsyninger.

Mere om Shiraz

Shirvan

I Kaukasus er der igennem tiderne blevet knyttet fantastiske tæpper. De gamle og antikke tæpper fra Kaukasus er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. Politisk uro samt kraftig russisk indblanding i tæppe- produktionen har betydet, at de kaukasiske tæppers glansperiode for længst er forbi, og der er kun meget begrænset produktion af håndknyttede tæpper i dag.

Mere om Shirvan

Sirdjan

Sirdjan-Afshar-tæpper knyttes ligeledes af fastboende afsharier i og omkring byen Sirdjan. Også her knyttes med Senneh-knuder på bomuldsbund, og farveholdningen er blå, rød og creme. Kvaliteterne herfra er meget varierende, og tæpperne hører til i den billige ende af skalaen. Knudetætheden kan være helt nede på 80.000 pr. m2. I min læretid i Hamborg har jeg solgt i hundredevis af den slags tæpper til især skandinaviske tæppehandlere. De ses dog ikke længere i de store mængder som dengang.

Mere om Sirdjan

Soumack

Nogle ting har kelimtæpperne dog til fælles med luvtæpperne. De fleste af dem bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Endelig er der kopierne, som man skal være opmærksom på ligesom hos luvtæpperne. Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh) samt de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim.

Mere om Soumack

Tabaz

I dag er de tæpper, man ser fra Tabas, næsten alle kopier af Nain-tæpper. Oprindeligt havde Tabas sine egne mønstre, farver og traditioner inden for tæppeindustrien. De var også dekoreret med blomster og bladværk, men mere i stil med nogle af de andre tæpper i Khorasan-provinsen. I dag skal man være kender for at se forskel på et middelmådigt tæppe fra Nain og et Tabas-tæppe. De har 160.000-280.000 knuder pr. m2 og er knyttet af en uld, som ikke er særlig god. Farverne er syntetiske.

Mere om Tabaz

Tabriz

I Tabriz har fremstillingen traditionelt været baseret på eksport, og kvaliteterne varierer, lige fra den groveste kvalitet i dårlig uld til den fineste luksuskvalitet i den bedste uld med silke i luven. Når man ser bort fra de allerdårligste kvaliteter og fokuserer på de fine kvalitetstæpper, kan man sige, at Tabriz-tæpperne hører til blandt Persiens bedste. Tabriz er også kendt for billedtæpper, altså tæpper knyttet som landskaber, portrætter og lignende. Man kan ikke sige, at Tabriz har sine egne letgenkendelige mønstre.

Mere om Tabriz

Tafresh

Byen Tafrish finder man nordøst for Arak i retning mod Teheran. Tæpperne herfra bliver ofte kvalitetsmæssigt sammenlignet med et godt tæppe fra Hamadan-området. De er dog mere finkornede, og mønstret er let at kende på den lidt specielle, tungede medaljon. Farverne er fint afstemte og kontrastrige. Ulden er sædvanligvis god, men kan svinge noget i kvalitet. Kæde- og skudtråde er bomuld, knuden er en Ghiordes-knude (tyrkisk knude), og knudetallet er 150.000-300.000 pr. m2. (De fleste tæpper fra Arak-området er gode brugstæpper. Der er generelt anvendt god uld og tæpperne er slidstærke.)

Mere om Tafresh

Tajabad-Hamedan

Byen Tajabad findes i Markazi-provinsen, lige nord for Arak i Iran. Tæpperne herfra er på mange måder at sammenligne med tæpperne fra Tafrish og Malayer samt andre landsbytæpper fra Markazi-provinsen.

Mere om Tajabad-Hamedan

test

test

Mere om test

Tudeskh

De originale tæpper fra Nain hører til blandt de fineste og bedste, man knytter i Iran. Mønstrene er smukke og harmoniske, ofte med fugle og blomsterranker eller ”mehrab”, bedeniche med mosaikmønstre. Mest anvendt er shah Abbas-medaljonmønstret. Farverne er for det meste holdt i lys creme, blåt, lyseblåt og gyldent. Man ser også tit mønstrene fremhævet af en fin silkekant rundt om hvert mønster, kaldet highlights. Kæde- og skudtråde er typisk bomuld. Tæpperne er knyttet med Senneh-knuder. Tætheden er 300.000-1.000.000 knuder pr. m2.

Mere om Tudeskh

Turkoman

De turkmenske tæppers historie og skæbne minder om de kaukasiskes. De gamle og antikke tæpper fra Turkmenistan er meget eftertragtede blandt samlere, og nogle af dem er meget kostbare. I Turkmenistan er der til gengæld i dag stadig en ret omfattende produktion af tæpper, om end prisniveauet også er stigende her. Det er typisk gode, slidstærke tæpper i røde farver til overkommelige priser.

Mere om Turkoman

Tusserghan-Hamedan

I byen Tusserghan syd for Hamadan kan man stadig i dag finde smukke og charmerende tæpper i gode kvaliteter. Mønstrene er stiliserede, gerne med medaljon samt dyr og blomster. Det er tæpper, hvor man får god kvalitet for pengene, men som det er tilfældet også andre steder i Hamadan-området, skal man se sig godt for, for kvaliteten svinger utroligt meget. Især farverne og uldkvaliteten i de nyere tæpper herfra kan være skuffende.

Mere om Tusserghan-Hamedan

Veramin

Byen Veramin ligger ca. 45 km sydøst for Teheran. Her er man kendt for at knytte tæpper med Mina Khani-mønster. Tidligere blev mønstret også anvendt i tæpper fra andre områder, men i dag ses det stort set kun i Veramin-tæpper. Det er for det meste smukke og slidstærke tæpper af en udmærket uldkvalitet, og bundfarven er ofte beige eller en smuk mellemblå/mørkeblå farve. Kæde- og skudtråd er bomuld, og knuden er en Senneh-knude. Knudetallet er 200.000-400.000 pr. m2.

Mere om Veramin

Verni

Kelimtæpper i god kvalitet tåler mere slid, end de fleste forestiller sig. Der findes mange antikke eksemplarer på markedet, og hvis de er i perfekt stand eller nænsomt restaureret, kan de være meget kostbare. Nye eksemplarer i mindre god kvalitet kan man til gengæld somme tider købe så billigt, at man tror, der må være sket en fejl ved udregningen af prisen. Ligesom det er tilfældet med luvtæpperne, kan det betale sig at give lidt flere penge for til gengæld at få meget mere kvalitet.

Mere om Verni

Yahalli

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles primært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man overvejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Yahalli

Yalameh

Yalameh-tæpperne er lyse, gyldne og cremefarvede med kontraster i indigo, sort og lyse blålige og grønlige farver. Ulden er typisk i en god kvalitet og farvet med naturfarver. De er knyttet på uldbund med 180.000-360.000 knuder pr. m2, og der anvendes både Ghiordes- og Senneh-knuder. Yalameh-tæpperne overrasker mange ved at være mere slidstærke, end man umiddelbart skulle tro. De kan godt virke lidt løse i det, når man rører ved dem, men det er, fordi de er knyttet på uldbund. De bedste af dem knyttes i landsbyerne Talkhooncheh og Aliabad. De betegnes blandt tæppehandlere som Yalameh-Aliabad.

Mere om Yalameh

Yomud

Tæpperne knyttes i det store område, nord for Iran, øst for Det Kaspiske Hav mod Afghanistan i øst. Tæpperne knyttes af nomader, halvnomader og landsbyfolk. Der knyttes mange forskellige tæpper i området og af mange forskellige nomadestammer. Fælles for dem alle er den dominerende røde farve, som ses i mange nuancer. Bochara er et tæppenavn, man ofte hører, men det betyder ikke, at tæpperne er knyttet i byen. Den er en vigtig opsamlingsby for området, og tæpperne bliver derfor kaldt Bochara-tæpper. Mønstrene er ofte tarantelmønstre eller en eller flere rækker af oktagoner, man kalder dem også for roser (Güll). Kontrastfarverne til den røde bundfarve er sort, indigo eller beige. Tæpperne knyttes på vandretliggende væve med uld i en god kvalitet og en tæthed på 160.000-500.000 knuder pr. m2.

Mere om Yomud

Yoruk

Tyrkiske tæpper er lige så ægte og originale som de persiske. De fine, antikke og gamle eksemplarer er da også både eftertragtede og værdifulde. Men arbejdslønnen i Tyrkiet er blevet for høj til, at der kan produceres kvalitetstæpper til overkommelige priser. Sammenlignet med de persiske tæpper er de tyrkiske forholdsvis dyre, og der produceres heller ikke så store mængder tæpper i Tyrkiet som tidligere. Tyrkiet er blevet et yndet rejsemål, og nogle tæpper fremstilles primært med henblik på salg til turister. Der findes smukke, originale tæpper fra Tyrkiet i handelen, men der er blevet langt imellem dem, og man bør se sig godt for og være kritisk, hvis man overvejer at anskaffe sig et eksemplar.

Mere om Yoruk

Zagheh

Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området. (De fleste tæpper fra Hamadan-provinsen er gode brugstæpper. De er generelt robuste og slidstærke.)

Mere om Zagheh

Zanjan

Lidt øst for Goltug, i en del små kurdiske byer nær byen Zandjan, knyttes mange tæpper, men desværre ikke i særlig gode kvaliteter. Her kunne man tidligere finde charmerende tæpper i den billige ende af prisskalaen og i nogenlunde kvalitet. Mange af dem blev handlet som billige Hamedan-tæpper. Men i dag er det blevet svært at finde gode, originale Zandjan-tæpper. Der knyttes i stedet mange såkaldte Zandjan-Bidjar-tæpper. De oprindelige Zandjan-tæpper har mellem 80.000 og 200.000 knuder pr. m2. Farverne er typisk en blanding af naturfarver og syntetiske farver. Uldkvaliteten er god, og det er robuste tæpper.

Mere om Zanjan