Lavar-Kirman Tæpper

Lavar-Kirman Tæpper

Kirman, Kerman, Kirman-Lavar, Lavar-Kerman, Kirman-Ravar  

Ca. 320 km sydøst for Yazd finder man Kirman, hovedstad i provinsen af samme navn. I og omkring Kirman har man knyttet tæpper mindst tilbage til 1500-tallet. Kirman-tæpperne i dag kan være meget svingende i kvaliteten ligesom alle andre iranske tæpper. Nogle af de billigste tæpper på markedet kommer herfra, men jeg har besøgt et værksted i byen, hvor de knyttede mere end 1 million knuder pr. m2. med meget fine råmaterialer. Taler man om antikke tæpper, er tæpperne fra Kirman og Ravar (Lavar) meget eftertragtede, selv om produktionen her altid har rettet sig efter efterspørgslen og dermed været kommerciel. Kirman er kendt for fine tæpper med motiver af mennesker og dyr samt stribede tæpper, tæpper med stort ensfarvet spejl og medaljon samt tæpper med mange fine blomstermotiver. Nogle af de dyreste tæpper på markedet nogensinde er knyttet i denne provins. Ulden og farverne, især i de gamle tæpper herfra, er helt fantastiske. Knudetætheden kan svinge meget, mellem 250.000 og 750.000 pr. m2. De antikke eksemplarer har 500.000-800.000 knuder pr. m2.

Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/
Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: muusmann-forlag.dk

Se video om Lavar-Kirman tæpper her: https://www.youtube.com/embed/_zG1Y-cfO94 

Nedenfor kan du finde vores udvalg af Lavar Kirman tæpper.

Lavar-Kirman Tæpper

Lavar-Kirman


  • 1
Der er ingen varer i denne kategori!
  • 1