provinser

Abadeh

Abadeh, Abbadeh Ude midt i et ørkenlignende landskab, midt imellem Isfahan og Shiraz ligger byen Abadeh. Herfra kommer nogle fantastiske tæpper. De er robuste og kan holde til at blive brugt i mange år, uden de kommer til at bære tydeligt præg af brug. Knudetallet er 160.000-360.000 pr. m2. Der anvendes hovedsageligt Senneh-knuder, og der er næsten altid brugt uld af en god kvalitet.

Mere om Abadeh

Afghan

Afghanske tæpper Afghanistan har stolte og gamle traditioner, når det gælder håndknyttede tæpper. Nomadefolk i det meste af landet har knyttet tæpper langt tilbage i historien. De afghanske tæpper har aldrig helt opnået den samme status som eksempelvis de persiske, kaukasiske og turkmenske tæpper har, men især de gamle afghanske tæpper var skønne kunstværker.

Mere om Afghan

Afshar

Afshar Shar-Babak, shahrbabak. Kører man sydøst fra Yazd mod byen Kirman, kommer man til byen Shar-Babak. Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Afshar

Ardebil

I byen Ardebil knyttes i dag tæpper, hvis mønstre minder meget om de kaukasiske tæppemønstre. Det er store, geometriske medaljoner og stiliserede dyr og blomster i overvejende gyldne og lyse pastelfarver. Her knyttes også mange tæpper med Herati-mønster i rustfarver. Det er værkstedstæpper, og uldkvaliteten varierer meget. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder. Farverne er oftest syntetiske. Det er typisk tæpper, som kan købes til en forholdsvis overkommelig pris.

Mere om Ardebil

Ardekan

Mere om Ardekan

Azadabad

Zagheh, Zaghe Azadabad, Asadabad Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området.

Mere om Azadabad

Babaheidar

Babaheydar, Babaheidar, Baba-Heydar. I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Babaheydar. Her knyttes tæpper, som er meget beslægtede med Bakhtiar-tæpperne. De er dog lidt mere geometriske i formerne og kan til tider være meget grove i knytningen. 80.000-160.000 knuder pr. m2 er meget almindeligt. Til gengæld er de knyttet af en fantastisk god uld, som stort set altid er farvet med naturfarver. Det er meget charmerende tæpper, som er robuste i brug.

Mere om Babaheidar

Baktiar

Bakhtiar, Kurdernes By. En stor del af Bakhtiar-tæpperne bliver knyttet i og omkring byen Shahrecord af en befolkning, der tidligere levede en nomadetilværelse, men som i dag er blevet fastboende. Her knytter man med Senneh-knuder, og mønstrene er meget inspireret af Isfahan-tæppernes medaljoner og blomsterranker. De er dog ikke nær så fint knyttet. Knudetætheden er også her typisk 100.000-250.000 pr. m2.

Mere om Baktiar

Belouch

Belouch, Balouch, Baluch, Beluch. Belouch-tæpper knyttes i den østlige del af Khorassan og hele vejen langs den iranske grænse til Pakistan og Afghanistan. De knyttes mest af Belouch-nomader, men også af fastboende i byerne Turbat-i-Jam og Turbat-i-Haidari samt i Firdaus. Det er som regel rolige tæpper med mange borter. Alle er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Kvaliteten på Belouch-tæpper er noget af det, der kan svinge allermest, og det er vanskeligt at angive et knudetal – det kan svinge helt fra 80.000 til 750.000 pr. m2.

Mere om Belouch

Bidjar

Bidjar, Bijar Gerus, Garus, Geruz (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Tæpperne fra byerne Bidjar og Tekab samt de omkringliggende landsbyer er berømte for den særlige knytteteknik, der er benyttet, samt den høje kvalitet. De er blandt de kraftigste tæppetyper, man overhovedet kan købe. De rigtige Bidjar-tæpper er nogle af de tungeste og i forhold til garntykkelsen tættest knyttede tæpper, man ser i handelen. Kilde: Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/ Bogen er udgivet af Muusmann forlag. Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/

Mere om Bidjar

Birdjand

Bitkoneh

Bochara

Burdjerd

Dardjazin

Djadjim

Djozan

Doroksh

Edelgrund

Farahan

Gabbeh

Gabriz

Garadje

Ghazwin

Giassabad

Goltug

Hamedan

Hatchlou

Hereke

Heriz

Hossinabad

Illam

Illam

Ingelas

Isfahan

Karabach

Kashgai

Kashgan

Kashkuli

Kashmar

Kashmir

Kaukasus

Kazak

Kazak

Keisery

Kelardasth

Kelim

Kelim, Kelim-tæpper .................................................................................... En videnskab i videnskaben Der er lige så meget at fortælle om kelimtæpper, som der er at fortælle om tæpper med luv. Min bog ville blive mere end dobbelt så tyk, hvis jeg skulle skrive fyldestgørende om kelimtæpper. Men man skal kende og erkende sine begrænsninger, og mit kendskab til kelimtæpper er ikke nær så omfattende som mit kendskab til persiske tæpper med luv. Min familie og jeg har jævnligt stiftet bekendtskab med kelimtæpper i forbindelse med vores indkøbsrejser. Vi har også købt og solgt nogle af dem, men først i 2012 har vi etableret en afdeling for kelimtæpper i vores forretning, og vi er dermed begyndt at beskæftige os aktivt med dem. Derfor har vi stadig meget at lære inden for denne gren af tæppebranchen. Jeg vil kun skrive ganske lidt om dem her og anbefale, at man læser om dem i bøger, som er skrevet af kelimspecialister i stedet. Nogle ting har kelimtæpperne dog til fælles med luvtæpperne. De fleste af dem bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Endelig er der kopierne, som man skal være opmærksom på ligesom hos luvtæpperne. Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Denne teknik er beslægtet med gobelinteknikken. Skudtrådene indføres farvevis i den ønskede del af vævningens bredde. Mellem farvefelterne fremkommer de åbne spalter eller slidser, man ofte ser i kelim. De kan bevares åbne, men kan også syes sammen. I nogle varianter af kelimteknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen. På den måde undgår man, at der opstår slidser. Trådenderne kan være skjult i vævningen, der ser ens ud på begge sider, men de kan også hænge som løse tråde på bagsiden af tæppet. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh) samt de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim. Størstedelen af de iranske kelim bliver produceret omkring Senneh i Char-Har-Mahal-provinsen og Fars-provinsen i syd. Især de større nomade-kelim ser man ofte syet sammen af to eller flere baner, som er vævet på smalle væve. De passer ikke altid perfekt sammen, men det er altså en del af charmen ved dem. Kelimtæpper i god kvalitet tåler mere slid, end de fleste forestiller sig. Der findes mange antikke eksemplarer på markedet, og hvis de er i perfekt stand eller nænsomt restaureret, kan de være meget kostbare. Nye eksemplarer i mindre god kvalitet kan man til gengæld somme tider købe så billigt, at man tror, der må være sket en fejl ved udregningen af prisen. Ligesom det er tilfældet med luvtæpperne, kan det betale sig at give lidt flere penge for til gengæld at få meget mere kvalitet. Soumak-tæpperne er i familie med kelim. De er dog fremstillet efter en anderledes væveteknik, som der findes indtil flere variationer af. De fleste soumak-tæpper fra Iran bliver produceret omkring Ardebil i nordvest eller omkring Sirdjan i sydøst. Nimbaft I nogle tilfælde ser man en kombination af knytning og vævning i samme tæppe. Det er de såkaldte Nim-baft-tæpper. ”Nim” betyder halv og ”baft” betyder knyttet. Der er altså områder på tæppets overflade, som er fladvævede, udført i kelim eller soumak-teknik, og områder som er knyttet med luv. De har en særlig reliefvirkning og er til tider meget dekorative og kunstfærdigt udført. Nyt kelimkoncept Nogle af mine gode venner fra Hamborg, familierne Borhani og Mohammadzadeh, som er iranske tæppehandlere, står bag et nyt koncept med kelimtæpper, Edelgrund. Sammen med et par iranske tæppedesignere har de opstartet produktion af moderne kelimtæpper i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran. Deres koncept er rodfæstet i de gamle traditioner, selv om udtrykket er helt moderne. De anvender markedets bedste råmaterialer, både når det gælder uld og farver. Disse kelim væves i smalle baner, som nomaderne har gjort det i århundreder. Herefter syes de sammen, og der kan produceres tæpper i alle tænkelige størrelser på denne måde. Der er tale om moderne design. Mønstrene er gamle, traditionelle mønstre. Det er sammensætningen af dem og farveholdningen, der er ny. De er meget dekorative og hører til i den mere kostbare ende af prisskalaen for nyproducerede kelimtæpper, men det har sin berettigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/. . . . . . . Bogen er udgivet af Muusmann forlag.

Kelim Collage

Keshan

Kharagan

Khorjin

Kinesisk silke

Kirman

Kolyai

Kurdi

Lambaran

Lavar Kirman

Lilian

Loribaft

Luri

Mahi

Malayer

Mamlouk

Maslagan

Mehravan

Meschajechi

Meschkin

Mey-meh

Moud

Nahavand

Nain

Namaslyk

Nanaj

Nasrabad

Nimbaft

Persian Collage

Poutau

Quchan

Qum, silke

Qum, uld

Rizbaft

Rudbar

samakand

Sandjan

Sarab

Sarough

Saroughmir

Saveh

Sede

Senneh

Serabend

Shahsavand

Shall

Shiraz

Shiraz

Shirvan

Sirdjan

Soumack

Suri

Tabaz

Tabriz

Tafresh

Tajabad

Tajik

Tudeskh

Tunis

Turkoman

Tusserghan

Verameh

Veramin

Verni

Yahalli

Yalameh

Yomud

Yoruk

Zabol

Zagheh

Zanjan

provinser

Abadeh

Abadeh, Abbadeh Ude midt i et ørkenlignende landskab, midt imellem Isfahan og Shiraz ligger byen Abadeh. Herfra kommer nogle fantastiske tæpper. De er robuste og kan holde til at blive brugt i mange år, uden de kommer til at bære tydeligt præg af brug. Knudetallet er 160.000-360.000 pr. m2. Der anvendes hovedsageligt Senneh-knuder, og der er næsten altid brugt uld af en god kvalitet.

Mere om Abadeh

Afghan

Afghanske tæpper Afghanistan har stolte og gamle traditioner, når det gælder håndknyttede tæpper. Nomadefolk i det meste af landet har knyttet tæpper langt tilbage i historien. De afghanske tæpper har aldrig helt opnået den samme status som eksempelvis de persiske, kaukasiske og turkmenske tæpper har, men især de gamle afghanske tæpper var skønne kunstværker.

Mere om Afghan

Afshar

Afshar Shar-Babak, shahrbabak. Kører man sydøst fra Yazd mod byen Kirman, kommer man til byen Shar-Babak. Tæpperne herfra er tættere end andre Afshar-tæpper, og farverne er mere afstemte. Mønstrene har ofte store, stiliserede medaljoner, der er fyldt ud med f.eks. Miribota eller stiliserede blomster- eller dyre- og fuglemotiver. Knytteren kan også have knyttet sit navn og årstal ind i tæppet eller en linje fra et vers. Tæpperne er knyttet på bomuld med Senneh-knuder og med en tæthed på 150.000-360.000 knuder pr. m2. Typisk for dem er, at de ofte har en kantsyning, som er lavet af bomuld i stedet for af uld som de fleste andre tæpper. Disse tæpper ses kun meget sjældent i handelen i dag og er betydeligt bedre og mere kostbare end de øvrige Afshar-tæpper.

Mere om Afshar

Ardebil

I byen Ardebil knyttes i dag tæpper, hvis mønstre minder meget om de kaukasiske tæppemønstre. Det er store, geometriske medaljoner og stiliserede dyr og blomster i overvejende gyldne og lyse pastelfarver. Her knyttes også mange tæpper med Herati-mønster i rustfarver. Det er værkstedstæpper, og uldkvaliteten varierer meget. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder. Farverne er oftest syntetiske. Det er typisk tæpper, som kan købes til en forholdsvis overkommelig pris.

Mere om Ardebil

Ardekan

Mere om Ardekan

Azadabad

Zagheh, Zaghe Azadabad, Asadabad Zageh og Azadabad ligger nordvest for Hamadan. Mønstret er ofte en aflang, stiliseret medaljon med Herati-mønster, indrammet af en Serabend-bort. Eller mindre tæpper og løbere med zigzag-mønster. Disse tæpper hører kvalitetsmæssigt til middel eller de bedre fra området.

Mere om Azadabad

Babaheidar

Babaheydar, Babaheidar, Baba-Heydar. I Char-Har-Mahal og Baktiari-provinsen finder man også den lille by Babaheydar. Her knyttes tæpper, som er meget beslægtede med Bakhtiar-tæpperne. De er dog lidt mere geometriske i formerne og kan til tider være meget grove i knytningen. 80.000-160.000 knuder pr. m2 er meget almindeligt. Til gengæld er de knyttet af en fantastisk god uld, som stort set altid er farvet med naturfarver. Det er meget charmerende tæpper, som er robuste i brug.

Mere om Babaheidar

Baktiar

Bakhtiar, Kurdernes By. En stor del af Bakhtiar-tæpperne bliver knyttet i og omkring byen Shahrecord af en befolkning, der tidligere levede en nomadetilværelse, men som i dag er blevet fastboende. Her knytter man med Senneh-knuder, og mønstrene er meget inspireret af Isfahan-tæppernes medaljoner og blomsterranker. De er dog ikke nær så fint knyttet. Knudetætheden er også her typisk 100.000-250.000 pr. m2.

Mere om Baktiar

Belouch

Belouch, Balouch, Baluch, Beluch. Belouch-tæpper knyttes i den østlige del af Khorassan og hele vejen langs den iranske grænse til Pakistan og Afghanistan. De knyttes mest af Belouch-nomader, men også af fastboende i byerne Turbat-i-Jam og Turbat-i-Haidari samt i Firdaus. Det er som regel rolige tæpper med mange borter. Alle er knyttet med Senneh-knuder (persiske knuder). Kvaliteten på Belouch-tæpper er noget af det, der kan svinge allermest, og det er vanskeligt at angive et knudetal – det kan svinge helt fra 80.000 til 750.000 pr. m2.

Mere om Belouch

Bidjar

Bidjar, Bijar Gerus, Garus, Geruz (Generelt meget robuste og slidstærke tæpper) Tæpperne fra byerne Bidjar og Tekab samt de omkringliggende landsbyer er berømte for den særlige knytteteknik, der er benyttet, samt den høje kvalitet. De er blandt de kraftigste tæppetyper, man overhovedet kan købe. De rigtige Bidjar-tæpper er nogle af de tungeste og i forhold til garntykkelsen tættest knyttede tæpper, man ser i handelen. Kilde: Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/ Bogen er udgivet af Muusmann forlag. Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/

Mere om Bidjar

Birdjand

Bitkoneh

Bochara

Burdjerd

Dardjazin

Djadjim

Djozan

Doroksh

Edelgrund

Farahan

Gabbeh

Gabriz

Garadje

Ghazwin

Giassabad

Goltug

Hamedan

Hatchlou

Hereke

Heriz

Hossinabad

Illam

Illam

Ingelas

Isfahan

Karabach

Kashgai

Kashgan

Kashkuli

Kashmar

Kashmir

Kaukasus

Kazak

Kazak

Keisery

Kelardasth

Kelim

Kelim, Kelim-tæpper .................................................................................... En videnskab i videnskaben Der er lige så meget at fortælle om kelimtæpper, som der er at fortælle om tæpper med luv. Min bog ville blive mere end dobbelt så tyk, hvis jeg skulle skrive fyldestgørende om kelimtæpper. Men man skal kende og erkende sine begrænsninger, og mit kendskab til kelimtæpper er ikke nær så omfattende som mit kendskab til persiske tæpper med luv. Min familie og jeg har jævnligt stiftet bekendtskab med kelimtæpper i forbindelse med vores indkøbsrejser. Vi har også købt og solgt nogle af dem, men først i 2012 har vi etableret en afdeling for kelimtæpper i vores forretning, og vi er dermed begyndt at beskæftige os aktivt med dem. Derfor har vi stadig meget at lære inden for denne gren af tæppebranchen. Jeg vil kun skrive ganske lidt om dem her og anbefale, at man læser om dem i bøger, som er skrevet af kelimspecialister i stedet. Nogle ting har kelimtæpperne dog til fælles med luvtæpperne. De fleste af dem bliver produceret i de samme lande, de samme steder, i de samme landsbyer og af de samme nomadestammer. Mønstrene, traditionerne og teknikkerne rækker langt tilbage i historien, og det er lige så vigtigt, at man bruger gode råmaterialer til et kelimtæppe som til et tæppe med luv. Endelig er der kopierne, som man skal være opmærksom på ligesom hos luvtæpperne. Kelimtæppet er fladvævet og har altså ingen luv. Mønstret dannes af skudtrådene, der bliver helt dækket af kædetrådene. Denne teknik er beslægtet med gobelinteknikken. Skudtrådene indføres farvevis i den ønskede del af vævningens bredde. Mellem farvefelterne fremkommer de åbne spalter eller slidser, man ofte ser i kelim. De kan bevares åbne, men kan også syes sammen. I nogle varianter af kelimteknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen. På den måde undgår man, at der opstår slidser. Trådenderne kan være skjult i vævningen, der ser ens ud på begge sider, men de kan også hænge som løse tråde på bagsiden af tæppet. Kelimvævede tæpper og tekstiler kendes også fra oldtidens Egypten og fra flere andre egne af verden, som f.eks. Peru og Polen. Mest berømte er dog de orientalske kelim. F.eks. de safavidiske kelimtæpper fra 1500-1700-tallets Iran med silke-, guld- og sølvtråde, ligesom de persiske kelim fra Sanandaj (Senneh) samt de kaukasiske og de anatolske (tyrkiske) kelim. Størstedelen af de iranske kelim bliver produceret omkring Senneh i Char-Har-Mahal-provinsen og Fars-provinsen i syd. Især de større nomade-kelim ser man ofte syet sammen af to eller flere baner, som er vævet på smalle væve. De passer ikke altid perfekt sammen, men det er altså en del af charmen ved dem. Kelimtæpper i god kvalitet tåler mere slid, end de fleste forestiller sig. Der findes mange antikke eksemplarer på markedet, og hvis de er i perfekt stand eller nænsomt restaureret, kan de være meget kostbare. Nye eksemplarer i mindre god kvalitet kan man til gengæld somme tider købe så billigt, at man tror, der må være sket en fejl ved udregningen af prisen. Ligesom det er tilfældet med luvtæpperne, kan det betale sig at give lidt flere penge for til gengæld at få meget mere kvalitet. Soumak-tæpperne er i familie med kelim. De er dog fremstillet efter en anderledes væveteknik, som der findes indtil flere variationer af. De fleste soumak-tæpper fra Iran bliver produceret omkring Ardebil i nordvest eller omkring Sirdjan i sydøst. Nimbaft I nogle tilfælde ser man en kombination af knytning og vævning i samme tæppe. Det er de såkaldte Nim-baft-tæpper. ”Nim” betyder halv og ”baft” betyder knyttet. Der er altså områder på tæppets overflade, som er fladvævede, udført i kelim eller soumak-teknik, og områder som er knyttet med luv. De har en særlig reliefvirkning og er til tider meget dekorative og kunstfærdigt udført. Nyt kelimkoncept Nogle af mine gode venner fra Hamborg, familierne Borhani og Mohammadzadeh, som er iranske tæppehandlere, står bag et nyt koncept med kelimtæpper, Edelgrund. Sammen med et par iranske tæppedesignere har de opstartet produktion af moderne kelimtæpper i Mazandaran-provinsen i det nordlige Iran. Deres koncept er rodfæstet i de gamle traditioner, selv om udtrykket er helt moderne. De anvender markedets bedste råmaterialer, både når det gælder uld og farver. Disse kelim væves i smalle baner, som nomaderne har gjort det i århundreder. Herefter syes de sammen, og der kan produceres tæpper i alle tænkelige størrelser på denne måde. Der er tale om moderne design. Mønstrene er gamle, traditionelle mønstre. Det er sammensætningen af dem og farveholdningen, der er ny. De er meget dekorative og hører til i den mere kostbare ende af prisskalaen for nyproducerede kelimtæpper, men det har sin berettigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/. . . . . . . Bogen er udgivet af Muusmann forlag.

Kelim Collage

Keshan

Kharagan

Khorjin

Kinesisk silke

Kirman

Kolyai

Kurdi

Lambaran

Lavar Kirman

Lilian

Loribaft

Luri

Mahi

Malayer

Mamlouk

Maslagan

Mehravan

Meschajechi

Meschkin

Mey-meh

Moud

Nahavand

Nain

Namaslyk

Nanaj

Nasrabad

Nimbaft

Persian Collage

Poutau

Quchan

Qum, silke

Qum, uld

Rizbaft

Rudbar

samakand

Sandjan

Sarab

Sarough

Saroughmir

Saveh

Sede

Senneh

Serabend

Shahsavand

Shall

Shiraz

Shiraz

Shirvan

Sirdjan

Soumack

Suri

Tabaz

Tabriz

Tafresh

Tajabad

Tajik

Tudeskh

Tunis

Turkoman

Tusserghan

Verameh

Veramin

Verni

Yahalli

Yalameh

Yomud

Yoruk

Zabol

Zagheh

Zanjan