Abadeh Tæpper

Abadeh, Abbadeh

Ude midt i et ørkenlignende landskab, midt imellem Isfahan og Shiraz ligger byen Abadeh. Herfra kommer nogle fantastiske tæpper. De er robuste og kan holde til at blive brugt i mange år, uden de kommer til at bære tydeligt præg af brug. Knudetallet er 160.000-360.000 pr. m2. Der anvendes hovedsageligt Senneh-knuder, og der er næsten altid brugt uld af en god kvalitet. Oprindeligt knyttede man i Abadeh mange tæpper med Zilo-soltan-mønster, altså med vaser og fugle på en beige bundfarve, uden centreret medaljon. I nyere tid har knytterne foretrukket mønstre, som ligner dem, Kashgai-nomaderne anvender. Det siges, at knytterne i byen har ladet sig inspirere af nomadernes motiver, og de har også mange fælles træk. Dog er Abadeh-tæpperne typisk mere faste i kvaliteten og knyttet på bomuldsbund. Samtidig er tæpperne fyldt med små motiver. Det kan være en blanding af dyr, planter og symboler, som eksempelvis ”Livets Træ” i en stiliseret udgave. De har meget ofte rød bundfarve og blå hjørner samt 5 medaljoner, en i midten samt en i hver af hjørnerne.

Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/
Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/

Nedenfor kan du se vores udvalg af Abadeh tæpper

Abadeh Tæpper

Abadeh Rugs