Shiraz Tæpper

Shiraz tæpper

 Shiraz, Fars

Byen Shiraz er hovedstad i provinsen Fars. Det er en af de smukkeste byer i Iran. Min familie og jeg selv har besøgt byen mange gange. På vejen ind til byen kører vi langs en palmeallé og endeløse rækker af roser, der blomstrer. Man kan blive helt bedøvet af en berusende duft fra citrontræerne, der blomstrer i maj.

Shiraz bliver også kaldt ”rosenbyen” og ”digternes by”. Her fødtes to af Persiens berømte poeter, Saadi (1210-1291) og Hafis (1325-1389). I byen Shiraz knyttes ikke mange tæpper, men den er opsamlingsby for hele omegnen. Tæpper, der benævnes Shiraz i handelen i dag, er ret løse i knytningen med 90.000-150.000 knuder pr. m2. Ulden er ofte blank og glansfuld. Det kan være yderst charmerende tæpper i den lave ende af prisskalaen. De gode og fine kvaliteter kan dog være ret kostbare. De betegnes oftest som Kashgai-tæpper eller Kashkuli. I dette område bruges der ofte naturfarver, men de syntetiske farver har også fundet vej hertil. Mønstrene er oftest heksagoner og stiliserede dyre- og blomstermotiver. Typisk for disse nomadetæpper er, at mange af dem har tofarvede kantsyninger. I nogle tæpper her fra området ses også ofte motiver fra Persepolis. Det kan være de karakteristiske søjler med heste- eller tyrehoved eller nogle af motiverne, som indgår i dekorationerne på væggene i det gamle palads. Persepolis blev ødelagt af Alexander den Store 330 år f.Kr. I omegnen lever stadig den dag i dag en del nomadestammer. På vej sydpå til Firouz-Abad kan man støde på nomader fra Turki-stammerne. De taler tyrkisk dialekt, fordi de oprindeligt kommer fra Tyrkiet, som de udvandrede fra i det 13.-14. århundrede.

De ønsker ikke at blive fastboende, de elsker deres frie liv. De driver deres fåreflokke nordpå i april og maj, inden det bliver for varmt, og sydpå igen til oktober. Fårene klippes to gange om året, og ulden håndspindes af kvinderne til tæppegarn.

 

Kashgai, Gashkai, Qashqai, Gaschgai, Ghashgai, Kashkai

Der findes mange nomadestammer i området. De fleste kalder dem alle for Kashgai-nomader, men bag dette fælles navn findes mange individuelle stammer. Eksempelvis er stammerne Kashkuli, Bulli, Turki, Darashuri, Shisbuluki, Farsimadan, Safi Khani, Gallanzans, Rahimi og Qarachihi nog- le af de vigtigste i området. Kvinderne fra disse stammer knytter stadig meget smukke tæpper. Man kunne have forestillet sig, at de ville knytte med tyrkisk knude på grund af deres tyrkiske baggrund. Sådan forholder det sig ikke helt. Specielt de ganske tætknyttede tæpper er typisk knyttet med den persiske knude (Senneh-knuden).

 

Firouz-Abad, Firooz Abad, Firuzabad

Kashkuli, Kaskuli

Mine forældre har besøgt byen Firouz-Abad i Kashkuli-området. Her mødtes de med Mr. Heida- ri, som tog dem med ud til sin søster, en kendt og dygtig knytter i området. Hun var på daværende tidspunkt i gang med et Kashkuli-tæppe, der skulle blive ca. 1,50 x 2,40 m, når det var færdigt.

Hun knyttede med den persiske knude (Senneh-knuden) på en vandretliggende væv og uden brug af værktøj, brugte kun en lille lommekniv  til at skære tråden over med. Ulden til luven var meget fint spundet, og hun anvendte kun natur- far ver ved indfar vningen. Det var et tæt og fint knyttet tæppe. Knudetætheden  var på lidt over 600.000 pr. m2. Hun lavede også en smuk, flerfar vet kantsyning, der blev vævet sammen med tæppet. Garnet lå på begge sider af væven. Mønstret var kompliceret uden mange ensfar vede flader, men med mange små stiliserede dyr og blomster samt medaljon.

De kunne ikke se noget mønsterark ved væven. Derfor spurgte min mor: “Hvor har du mønstret henne?” Hertil svarede kvinden: “Det er vores gamle familiemønster. Det kan jeg huske, og så knytter jeg det, jeg føler i mit hjerte”. Hun var en dyg- tig og meget stolt knytter. Min mor sagde, da hun fortalte om besøget, at hun blev imponeret,  glad og helt varm om hjertet.

Derefter tog mine forældre med hjem til Mr. Heidari for at se på flere Kashkuli-tæpper. Hans datter, en ung pige på

20-22 år, kom lidt genert ind og hilste på dem. Hun ville gerne vise dem et tæppe, som hun netop var blevet færdig med. Mønstret var også med stiliseret medaljon samt dyre- og blomstermotiver og ca. 500.000 knuder pr. m2. Hun fortalte, at hun også brugte den vandretliggende væv, fordi tæppet er nemmere at banke ensartet på denne vævtype og ikke så nemt bliver skævt i borten.

På den måde fik vi slået fast, at der stadig i den yngre generation findes mennesker, som nærer stor kærlighed til tæppeknyttekunsten. Og selv om det ikke skulle blive et levebrød for Mr. Heidaris datter, som læste til læge, var det dejligt ved selvsyn at konstatere,  at den unge generation holder de gamle traditioner i hævd, stadig bruger håndspundet uld fra egne får og selv far ver med naturfar ver.

Poeterne Saadi og Hafis fra Shiraz

At øve vold er ej det samme som regere;
Ej kan til hyrdeembed ulven skikket være.
En fyrste, som til tyranniet lægger grund,
Sit eget riges mur han rokker samme stund.

Sådan skrev digteren Saadi (1210-1291) fra Shiraz i midten af 1200-tallet i sit værk ”Gulistan”, Rosenhaven. Et værk, som stadig den dag i dag er højt skattet af mange iranere.

Den lige så berømte, persiske digter Hafis (1325-1389) fra Shiraz skrev:
Enten taler man som kender.
Eller tier som en klog mand.

Persepolis, et paladsanlæg fra oldtiden ca. 80 km nordøst for Shiraz i Iran, er opført 500-400 f.Kr. under Dareios 1. og Xer xes med mindre senere tilføjelser.

Anlægget, der ligger på et plateau på østsiden af bjerget Kuh-i Rahmat, havde mere ceremoniel  karakter end funktion af permanent residens for Achaimenidekongerne.  Ad et trappeanlæg i det nordøstlige hjørne kommer man gennem ”Alle Landes Port” til den store audienshal, Apadana, der med sine 20 m i højden knejsede på toppen af en 2,5 m høj sokkel. På den nordlige og østlige side af Apadana findes trappeanlæg til en porticus med dobbelt søjlerække.

Apadanas tag blev båret af 6 x 6 store søjler. Bag Apadana ligger talrige mindre, kvadratiske rum omkring et haveanlæg. Den østlige halvdel rummer Sad Satun (Hundredesøjlehallen);  taget på det kvadratiske rum blev båret af 10 x 10 søjler. Foran Sad Satun findes en gård, som man går gennem  til et stort porttårn. Bag Sad Satun ligger det såkaldte Xer xes’ harem. Hele anlægget er befæstet med dobbeltmure  på tre sider. Kuh-i Rahmats østside dannede mod vest en naturlig befæstning.

Persepolis var rigt dekoreret med skulpturelt udformede søjlekapitæler og -baser samt relieffer udhugget i kalksten. Bedst kendt er trappeanlæggene med processioner  af livgardister, de såkaldte udødelige, og repræsentanter for forskellige folkeslag under achaimenidekongens herredømme samt de store tyr-menneske-skulpturer på østporten. Relief ferne og søjlernes kapitæler har oprindeligt været bemalet i stærke far ver og en del formodentlig forgyldt.

Persepolis nedbrændte i 330 f.Kr., da Alexander den Store under sin erobring opholdt sig på stedet, og det står i dag som en ruin. Stedet vidner om en storhedstid, både kulturelt og økonomisk. I 1765 besøgte den danske forsker, Carsten Niebuhr, Persepolis, hvor han med stor nøjagtighed kopierede indskrifterne på marmor væggene.

Persepolis er optaget på UNESCOs verdensar vliste.

Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: http://www.belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/
Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: muusmann-forlag.dk

Nedenfor kan du finde vores udvalg af Shiraz tæpper.

Shiraz Tæpper

Shiraz